PopulærtDP World TourHun An vandt længste drive konkurrencen foran McIlroy

Hun An vandt længste drive konkurrencen foran McIlroy

Under tirsdagens træningsrunde op til US PGA Championship afholdt man den traditionsrige længste drive konkurrence. Byeong Hun An vandt foran Rory McIlroy og Nicolas Colsaerts. De kunne dog ikke slå det længste drive gennem tiderne, som fortsat er fra 1974.

Konkurrencen blev afholdt på Baltrusol Golf Clubs 1. hul. Det er valgfrit, om spillerne vil deltage.

Byeong Hun An vandt med et 347 yards langt drive (317 meter), hvilket var et par meter længere end Rory McIlroys drive på 345 yards. Nicolas Colsaerts blev nr. 3 med 341 yards, så top-3 var alle Europa Tour medlemmer.

Brendan Steele med 338 yards og klubpro’en Matt Dobyns med 337 yards sluttede på de følgende pladser.

En gammel tradition som blev genoptaget i 2014
I 2014 genoptog man traditionen med en længste drive konkurrence op til US PGA Championship. Konkurrencen blev afholdt første gang i 1952, hvor Harold Williams vandt med et 329 yards drive (301 meter).

Der var ingen konkurrence fra 1965 – 73, mens det var en åben konkurrence fra 1974 – 84, hvorefter man stoppede.

Pengeclip i guld, sølv og bronze
De tre bedste får en pengeclip i henholdsvis guld, sølv og bronze.

Den præmie er inspirereret af den, man gav Jack Nicklaus, da han vandt i 1963 vandt konkurrencen for andet år i træk. Med datidens udstyr slog han imponerende 341 yards (311 meter).

Det hidtil længste drive blev slået i 1974
Selvom spillerne generelt slår længere nu, så blev det hidtil længste drive i konkurrencen målt i 1974.

Her vandt Evan Big Cat Williams med et imponerende drive på 366 yards (334 meter).

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open, der blev afkortet til tre runder. Niklas Nørgaard kæmpede for top-10, men sluttede udenfor top-30. Det var første...

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship på Asian Tour og Korean Golf Tour. Inden finalerunden førte Junghwan Lee fra Sydkorea i -11...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk