PopulærtDP World TourStarttider i US PGA Championship, torsdag og fredag

Starttider i US PGA Championship, torsdag og fredag

US PGA Championship er årets sidste major for herrerne. Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen er de to danske deltagere på Baltusrol Golf Club lige udenfor New York, hvor Thomas Bjørn blev nr. 2 i 2005.

Det er blot halvanden uge siden, at Henrik Stenson vandt The Open. Der plejer at være længere tid mellem de to majors, men datoen er rykket for ikke at ligge lige op ad OL turneringen.

Kjeldsen er første dansker på banen, da han begynder torsdag kl. 14:10 dansk tid sammen med Scott Hend og Billy Hurley III. Deres starttid fredag er kl. 19:25.

Thorbjørn skal spille med Russell Henley og Fabian Gomez torsdag kl. 18:35 og fredag kl. 13:20.

Årets tre major vindere spiller sammen
Jason Day begynder sit titelforsvar torsdag kl. 14:30 sammen med Rory McIlroy, der vandt i 2012 og 2014, samt Phil Mickelson.

Mickelson imponerede under The Open, og vandt US PGA Championship 2005, da der senest blev spillet på Baltusrol. Han vandt i øvrigt med ét slag foran Thomas Bjørn og Steve Elkington på andenpladsen.

Traditionen tro skal årets tre major vindere – Danny Willett, Dustin Johnson og Henrik Stenson – spille sammen i de første to runder. De begynder torsdag kl. 19:45.

20 golftrænere i feltet
US PGA Championship arrangeres af PGA of America, som er golftrænernes organisation. Deres medlemmer kan kvalificere sig via en række turneringer, og der er er 20 klub-pro’er i feltet. På leaderboardet er de markeret med (CP) ud for deres navn.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er -6 timer, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. En * angiver start på 10. hul. Første starttid er kl. 13 dansk tid (kl. 7 lokal tid) og den sidste er kl. 20:15.

Torsdag / Fredag
13:20* / 18:35 – JB Holmes – Brian Stuard – Hideki Matsuyama
13:40* / 18:55 – Ernie Els – Zach Johnson – Rickie Fowler
13:50* / 19:05 – Branden Grace – Chris Wood – Jimmy Walker
13:50 / 19:05* – Padraig Harrington – Vijay Singh – John Daly
14:10 / 19:25* – Søren Kjeldsen – Scott Hend – Billy Hurley III
14:10* / 19:25 – Lee Westwood – Brandt Snedeker – Brooks Koepka
14:20* / 19:35 – Jamie Donaldson – Adam Scott – Keegan Bradley
14:30* / 19:45 – Rory McIlroy – Jason Day – Phil Mickelson
18:35 / 13:20* – Andrew Beef Johnston – Alex Noren – Scott Piercy
18:35* / 13:20 – Thorbjørn Olesen – Russell Henley – Fabian Gomez
19:05 / 13:50* – Luke Donald – Matt Kuchar – Danny Lee
19:15 / 14:00* – Francesco Molinari – Shane Lowry – Jim Furyk
19:25 / 14:10* – Sergio Garcia – Bubba Watson – Jordan Spieth
19:35 / 14:20* – Patrick Reed – Justin Rose – Charl Schwartzel
19:45 / 14:30* – Henrik Stenson – Danny Willett – Dustin Johnson
19:55 / 14:40* – Graeme McDowell – Louis Oosthuizen – Webb Simpson

US PGA Championship, starttider

US PGA Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup, hvor de to danskere missede cuttet. Nelly Korda blev nr. 7 efter fem LPGA sejre i træk. Der...

Thorbjørn Olesen gik 61’er, da Chris Gotterup vandt Myrtle Beach Classic

Chris Gotterup vandt PGA Tour turneringen Myrtle Beach Classic, hvor Thorbjørn Olesen bragede frem, da han satte ny banerekord med en 61'er i finalerunden. Der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk