RejserDanmark, rejserHimmerLand fejrer rejsegilde på 20 nye anneksværelser

HimmerLand fejrer rejsegilde på 20 nye anneksværelser

Til sommer står 20 nye værelser klar i HimmerLand. Byggeriet foregår efter planen, trods sne, regn og slud, og står efter al forventning klar til at åbne til juni 2024.

Med udsigt til HimmerLands ene golfbane Old Course, nærmere betegnet hul 2, kan man roligt glæde sig til de nye anneksværelser står klar den 1. juni 2024. Ligesom HimmerLands andre udvidelser, er der tænkt på alle detaljer.

Traditionen tro er der selvfølgelig pølser og brød til rejsegildet – Foto: PR

Alt fra ladestandere, parkering til golfbiler og private terrasser eller balkoner til hvert værelse er nemlig hvad HimmerLands stigende antal gæster kan se frem til fra den 1. juni, hvor værelserne står klar.

Director of Sales & Marketing, Helle Thomasberg ser frem til at kunne byde velkommen til endnu flere gæster.

– Vi kan mærke en stigende efterspørgsel og nysgerrighed på, hvad vi kan tilbyde – både fra leisure og business-gæster, hvilket er rigtig dejligt, for det betyder, at de ambitioner, vi har sat for os selv, virker, siger Helle Thomasberg og fortsætter:

– Med vores udvidelser og tilbygninger har vi nu en masse aktiviteter hele året rundt, og det har faktisk betydet, at vi nogle gange har været nødt til at sige nej til nogle gæster, fordi vores overnatningskapacitet ikke har fulgt helt med de andre udvidelser før nu. Det er jo kun et positivt problem, så jeg ser rigtig meget frem til, at vi kan byde flere velkommen og især de større konferencer og grupper samt sportshold.

Til rejsegildet var leverandører, bygherrer og entreprenører inviteret. HimmerLands Director of Facility Niels Hosie sagde et par ord til gildet.

Niels Hosie, Director of Facility i HimmerLand – Foto: PR

Fakta om anneksværelserne:

  • 20 værelser med dobbeltseng og 2 integrerede køjer i hvert værelse
  • Anneksværelserne kan dermed have 80 overnattende gæster
  • 12 p-pladser med overdække
  • 10 p-pladser med åben parkering
  • Anneksværelserne er udstyret med sedumtag
  • Adgang til værelserne via svalegang
  • 2-4 ladestandere til el-biler
  • Garage til golfbiler med lademulighed
  • HimmerLand råder med de nye anneksværelser, nu over 365 sovepladser fordelt på 106 værelser, samt resortets tilknyttede feriehuse
Tegning af det kommende anneks i HimmerLand – Grafik: PR
Tegning af det kommende anneks i HimmerLand – Grafik: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk