MajorsUS OpenTiger har fået invitation til US Open

Tiger har fået invitation til US Open

48-årige Tiger Woods har vundet 15 majors heriblandt US Open 2000, 2002 og 2008, men han er ikke kvalificeret til US Open i år. Han har dog fået, og takket ja til, en invitation.

Den 124. udgave af US Open spilles fra den 13. – 16. juni på Pinehurst Resort & Country Club’s Course, No. 2 i North Carolina.

– US Open, vores nationale mesterskab, er noget særligt for vores sport, og det er en som ar været med til at definere min karriere, siger Tiger i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Jeg er beæret over at modtage denne invitation, og ser frem til at deltage i dette års US Open, og særligt på Pinehurst, som betyder så meget for golfsporten.

Tiger har ikke spillet US Open siden 2020

Det er 23. gang Tiger deltager i US Open, men den første gang siden 2020 på Winged Foot Golf Club. Han har som nævnt vundet tre gange, og haft otte top-10 placeringer, men den seneste var en 4. plads i 2010.

Nicolai Højgaard er sikker på en plads

Formelt er der endnu ingen danskere i US Open, men reelt er Nicolai Højgaard sikker på en plads. Top-60 på verdensranglisten pr. 20. maj kvalificerer sig, og her er Nicolai Højgaard nr. 35 uden risiko for at blive skubbet ud af top-60.



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk