PopulærtDP World TourGolfSixes spilles på Oitavos Dunes i Cascais, Portugal

GolfSixes spilles på Oitavos Dunes i Cascais, Portugal

Oitavos Dunes vest for Lissabon i Portugal skal i 2019 være vært for den anderledes holdturnering GolfSixes, som Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard vandt i 2017.

Todages-turneringen spilles den 7. og 8. juni som en ikke-tællende præmiesum på 1 mio. €. Det er ugen før US Open, hvor Lucas og Thorbjørn er med, og de deltager ikke i GolfSixes i år. Det gør til gengæld Joachim B Hansen og Jeff Winther.

Som i 2018 vil der være 12 kvalificerede to-mandshold med Europa Tour spillere fra samme land. Derudover er der fire wildcard-hold, hvor der bl.a. vil være damespillere fra Ladies European Tour, så der i alt er 32 spillere fordelt på 16 hold.

I 2018 dannede Ryder Cup kaptajnen Thomas Bjørn par med Solheim Cup kaptajnen Catriona Matthew, som ét af de fire wildcard hold.

De seneste to år er GolfSixes blevet spillet på Centurion Club nord for London. Paul Dunne og Gavin Moynihan fra Irland vandt GolfSixes 2018, mens Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard vandt i 2017.

Da værtsbanen er en anden ændres der nok lidt på konceptet og hullerne, men der kan læses mere om 2018 formatet i denne artikel.

Oitavos Dunes er blandt de bedste i Portugal

Oitavos Dunes regnes for at være én af de bedste golfbaner i Portugal. Banen har været vært for Open de Portuga på Europa Touren fire gange i 2005, 2007, 2008 og 2009. Det er kommunen Cascais der sammen med event- og mediefirmaet U.Com, der arrangerer turneringen i pr.

GolfSixes spilles rundt om i Europa

Siden Europa Touren lancerede GolfSixes konceptet har det været brugt rundt om i Europa, og også i Danmark.

I England, Skotland og Wales har man lavet en GolfSixes junior-turnering med 112 klubber og næsten 1.500 juniorer.

Maskotten for GolfSixes – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk