PopulærtDP World TourGolfSixes – golf på en underholdende måde

GolfSixes – golf på en underholdende måde

Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard vandt den første udgave af GolfSixes sidste år, så de er forsvarende mestre i weekendens anderledes og underholdende Europa Tour turnering, hvor 16 to-mandshold spiller 6 hullers matcher.

Thomas Bjørn er også med, da han danner par med Solheim Cup kaptajnen Catriona Matthew.

Gennem hele turneringen spilles Greensome matcher over blot 6 huller. Hvis det bliver nødvendigt med et omspil, så afgøres det på et special-designet hul, hvor man bruger 6. green.

I Greensome slår begge spillere ud fra teestedet, hvorefter de vælger den bedste bold som de skiftevis slår til. Så hvis danskerne f.eks. vælger Thorbjørns drive, så slår Lucas andetslaget, mens Thorbjørn slår tredjeslaget.

Der er en masse underholdning undervejs med musik og fyrværkeri.

De seks huller har forskellige temaer

Centurion Golf Club er en 18-hullers bane, men til GolfSixes har man udvalgt 6 huller omkring klubhuset. 6-hullers banen er par-24 med to par-3 huller, to par-4 huller og to par-5 huller.

Hver af de 6 huller har et tema. På 1. tee er der musik og fyrværkeri, mens der f.eks. er en længste drive konkurrence på 3. hul og en nærmest pinden konkurrence på 5. hul.

Kun 30 sekunder pr. slag på 4. hul

Mest iøjnefaldende er 4. hul, hvor spillerne har 30 sekunder pr. slag. Der er ure som viser tiden – hvis tidsgrænsen overskrides, får holdet ét straffeslag. Det er 10 sekunder mindre end sidste år, hvor spillerne havde 40 sekunder til hvert slag.

Som udgangspunkt har pro’erne allerede 40 sekunder pr. slag, medmindre de f.eks. slår det første slag på et hul. Normalt tages der dog ikke tid, medmindre man “er på klokken”, men på 4. hul vil man hele tiden være under pres.

Se nærmere beskrivelse for de 6 huller nedenfor:

1. hul – It’s show time – 160 meter, par-3
På 1. tee vil der være musik og pyroteknisk fyrværkeri. Der er tribuner og storskærme ved både teestedet og greenen.

2. hul – Birdies for Good – 433 meter, par-4
På 2. hul handler det om velgørenhed, så når der laves en birdie, gives der penge til velgørenhed.

3. hul – Power – 480 meter, par-5
På det 480 meter lange hul handler det om at slå langt, da der hver dag er en længste drive konkurrence for damer og herrer, hvilket også vises på leaderboardet.

4. hul – Shot clock, 444 meter, par-4
Man taler om meget om langsomt spil, men her gøres der noget ekstra, da spillerne har 30 sekunder til hver slag. Digitalure viser, hvor lang tid hver spiller bruger, og hvis de 30 sekunder overskrides, så får man ét straffeslag.

5. hul – Accuracy – 126 meter, par-3
På par-3 hullet afholdes en nærmest pinden konkurrence. 

6. hul – Finale – 490 meter, par-5
På afslutningshullet vil man interviewe spillerne, og ved pointlighed eller omspil søndag, så spilles hullet kortere fra et nyanlagt teested.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

GolfSixes, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk