PopulærtDP World TourYuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. er er højdepunkter fra hans finalerunde i videoen ovenfor.

Nu 25-årige Katsuragawa vandt også den første udgave af turneringen i 2022, hvor den pga. Covid-19 restriktioner kun var tællende til Japan Golf Tour.

Cuttet blev -3 så Niklas Nørgaard og Søren Kjeldsen i -1, Marcus Helligkilde  og Sebastian Friedrichsen i +2 og Jeff Winther i +3 var nogle slag fra at klare cuttet, selvom flere var med fremme efter første runde.

Katsuragawa vandt med tre slag – de førende faldt tilbage

Inden finalerunden indtog Casey Jarvis førstepladsen i -13 foran Yannik Paul i -12, mens Haotong Li var blandt fem spillere på en delt 3. plads i -11.

Yuto Katsuragawa begyndte dagen i -10, men med en tangering af banerekorden i -7 vandt han i -17 foran Sebastian Söderberg i -14, mens Ryosuke Kinoshita, Ivan Cantero, Marcel Schneider og Christiaan Bezuidenhout delte 3. pladsen i -12.

Casey Jarvis gik +4 og faldt tilbage til en delt 18. plads i -9, som han bl.a. delte med Haotong Li der gik +2. Værre gik det for Yannik Paul, som blev nr. 36 i -6 efter en runde i +6.



Matthieu Pavin, der som nr. 21 på verdensranglisten var den højeste rangerede og eneste fra top-50 i feltet, begyndte finaledagen som nr. 8 i -10, og med en runde i +3 blev han nr. 30 i -7.

Katsuragawa vandt også i 2022

Den første udgave af ISPS HANDA Championship i 2022 skulle have været tællende til DP World Tour, men Covid-19 restriktioner gjorde, at den kun var tællende til Japan Golf Tour.

Yuto Katsuragawa vandt i 2022, så nu er han dobbelt vinder af turneringen og ugens sejr var også hans anden på Japan Golf Tour. Det er hans første sejr på DP World Tour.

I den kommende uge spilles Volvo China Open, som er tællende til DP World Tour for første gang siden 2019.

ISPS HANDA Championship, resultat



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk