PopulærtDP World TourGary Woodland vandt US Open foran Brooks Koepka

Gary Woodland vandt US Open foran Brooks Koepka

Gary Woodland vandt US Open på Pebble Beach foran den dobbelt forsvarende mester Brooks Koepka. I videoen ovenfor ses højdepunkter fra afslutningen på finalerunden.

Både Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard missede cuttet efter anden runde.

Woodland vandt med tre slag foran Koepka

Gary Woodland førte med ét slag efter tredje runde, og blev presset undervejs. Ikke mindst af Brooks Koepka, der lavede fire birdies på de første 5 huller.

Woodland stod dog for presset, og med en runde i -2 vandt han i -13 foran Brooks Koepka i -10. Koepka gik finalerunden i -3, så i årets tre majors har han to andenpladser og en sejr. Han blev nr. 2 da Tiger Woods vandt Masters, mens Koepka vandt US PGA Championship.

Xander Schauffele, Jon Rahm, Chez Reavie og Justin Rose delte 3. pladsen i -7, mens Adam Scott og Louis Oosthuizen blev nr. 7 i -6. Henrik Stenson, Chesson Hadley og Rory McIlroy blev nr. 9 i -5.

Norske Hovland blev nr. 12

Den norske amatør Viktor Hovland, som nu bliver professionel, imponerede stort med en finalerunde i -4. Det gav ham en 12. plads i -4, som han delte med Matt Fitzpatrick, Matt Wallace og Danny Willett.

Francesco Molinari og Graeme McDowell blev nr. 16 i -3, Tiger Woods og Jason Day nr. 21 i -2, Bryson DeChambeau og Dustin Johnson nr. 35 i +1, Rickie Fowler nr. 43 i +2, mens Phil Mickelson og Sergio Garcia delte 52. pladsen i +4. Tommy Fleetwood og Jordan Spieth blev nr. 65 i +6.

Woodlands første major og fjerde PGA Tour sejr

Det var 35-årige Gary Woodlands første sejr i en major og den fjerde på PGA Tour, hvor han har vundet Transitions Championship 2011, Reno–Tahoe Open 2013 og Waste Management Phoenix Open 2018.

Det var hans tredje top-10 placering i en major, da han blev nr. 6 i US PGA Championship 2018 og nr. 8 i US PGA Championship 2019.

US Open, resultat
– alternativ på pgatour.com

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 6. maj 2024

Der blev ikke spillet på LET og LPGA, men på Epson Tour vandt Madison Young Casino Del Sol Golf Classic, hvor Nicole Lørup var...

Familierne Pugholm og Behnsen vandt DM 2 generationer

Bo og Fin Pugholm vandt Far/Søn rækken ved DM 2 Generationer for sjette gang, mens de forsvarende mestre Anna Hjerrild og Rene Behnsen vandt...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk