US Open er den eneste af de fire majors, som Phil Mickelson endnu ikke har vundet, så han jagter en såkaldt karriere Grand Slam. Han fik dog ikke den bedste start i år, da han gik første runde i +1.

En Grand Slam er hvis man vinder alle fire majors i samme kalenderår, mens en karriere Grand Slam er hvis man vinder alle fire i sin karriere.

Mickelson, der fylder 49 år på søndag, blev nr. 48 i US Open 2018, som blev vundet af Brooks Koepka. For Mickelson blev US Open 2018 ikke en mindeværdig oplevelse, da han under tredje runde puttede til sin bold i bevægelse, hvilket var en helt bevidst handling selvom det gav to straffeslag. Han har dog siden undskyldt og erkendt, at det ikke er et af hans bedste øjeblikke.

Mickelson har vundet fem majors med sejre i Masters 2004, 2006 og 2010, US PGA Championship 2005 og The Open 2013.

Mickelson har haft seks andenpladser i US Open

Realistisk set ved at være sidste chance for Mickelson, men det er nu ikke fordi, han ikke har spillet med om sejren i US Open. Hele seks gange er Mickelson blevet nr. 2 i US Open; 1999, 2002, 2004, 2006, 2009 og 2013.

Frem til 2017 havde han deltaget i de seneste 23 udgaver af US Open, det vil sige helt tilbage til 1994. Han meldte afbud i 2017 for at deltage i sin ældste datter Amandas afslutning af high school.

Tiger Woods efter sejren i US Open 2008 – Foto: golfsupport.nl
Blot fem spillere har vundet en karriere Grand Slam

Siden Masters blev en major er der blot fem spillere, som har vundet alle fire majors i karrieren. De fem er Jack Nicklaus, Tiger Woods, Ben Hogan, Gary Player og Gene Sarazen.

Som den eneste havde Tiger havde alle fire trofæer samtidig, men han vandt dem ikke i samme år. Efter sejre i US Open, The Open og US PGA Championship 2000 vandt han Masters 2001.

Bobby Jones vandt de fire majors i 1930

Bobby Jones, der var medstifter af Augusta National og Masters, er den hidtil eneste, som har vundet fire majors i samme kalenderår.

Det var i 1930, hvor US Amateur, US Open, The Open og The Amateur Championship blev regnet som de fire majors.

McIlroy mangler kun at vinde Masters

Masters er den eneste major som 30-årige Rory McIlroy mangler at vinde for at fuldende sin karriere Grand Slam. Fra 2014 og frem til i år var McIlroy ikke sluttet udenfor top-10 i Masters, hvor hans hidtil bedste resultat er en 4. plads i 2015. I år blev han dog nr. 21, da Tiger Woods vandt.

McIlroy har vundet fire majors med sejre i US Open 2011, US PGA Championship 2012 og 2014 samt The Open 2014.

Rory McIlroy efter sejren i The Open 2014 – Foto: golfsupport.nl
Spieth mangler kun at vinde US PGA Championship

25-årige Jordan Spieth er også tæt på at fuldende sin karriere Grand Slam, da han “kun” mangler at vinde US PGA Championship, hvor han blev nr. 2 i 2015 og nr. 3 i år da Brooks Koepka vandt.

Spieth vandt Masters 2015, US Open 2015 og The Open 2017.

Jordan Spieth efter sejren i US Open 2015 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.