PopulærtPGA TourWoodland vandt Phoenix Open efter omspil - første sejr i 5 år

Woodland vandt Phoenix Open efter omspil – første sejr i 5 år

Gary Woodland vandt Waste Management Phoenix Open efter omspil mod Chez Reavie, hvilket er hans første PGA Tour sejr siden 2013.

Gary Woodland gik dagens bedste finalerunde i -7, mens Chez Reavie var rundt i -5, så de sluttede i -14 inden Woodland sikrede sig sejren med en par på første omspilshul.

Ollie Schniederjans og Brendan Steele delte 3. pladsen i -15. Efter tre birdies i træk fra 15. hul lå Phil Mickelson til at tage andenpladsen alene, men en dobbeltbogey på sidste hul gav ham en delt 5. plads i -14 med Chesson Hadley, Matt Kuchar og Bryson DeChambeau.

Rickie Fowler var på en delt førsteplads inden finalerunden, men en skuffende runde i +2 sendte ham tilbage til en 11. plads i -12, som han bl.a. delte med Jon Rahm. Det var sjette gang på PGA Tour, at Fowler har ført efter tredje runde, men kun én af de gange er det lykkedes ham at vinde.

Justin Thomas blev nr. 17 i -11.

Matsuyama trak sig efter første runde

Hideki Matsuyama har vundet turneringen de seneste to år, men han trak sig inden starten på anden runde med en skade i venstre håndled.

Jordan Spieth var ét slag fra at klare cuttet efter runder i +1 og -1.

Woodlands første sejr siden 2013

Det var 33-årige Gary Woodlands tredje sejr på PGA Tour, hvor han tidligere har vundet Transitions Championship 2011 og Reno-Tahoe Open 2013.

Waste Management Phoenix Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk