Danish Golf ChampionshipSådan kan Thorbjørn komme på Ryder Cup holdet

Sådan kan Thorbjørn komme på Ryder Cup holdet

Ryder Cup kvalifikationen nærmer sig sin afslutning med to turneringer i denne uge, og så kun Made in Denmark i næste uge. Thorbjørn Olesen er meget tæt på at kvalificere sig, og i denne artikel beskriver vi, hvad der kræves. Hvis det ikke lykkes, vil Thorbjørn være blandt favoritterne til at få et af de fire wild cards, som Thomas Bjørn uddeler den 5. september.

Men hvis Thorbjørn Olesen bliver to-delt nr. 7 eller bedre i Made in Denmark, så er han sikker på at kvalificere sig til Ryder Cup holdet via European Points List.

Mindre kan måske gøre det via World Points List, hvor han i denne uge ligger til en plads på holdet, men det afhænger af resultaterne i denne uges turneringer, og det endelige felt i Made in Denmark.

Nedenfor er Thorbjørns muligheder på de to ranglister beskrevet mere detaljeret.

European Points List

Med blot D+D Real Czech Masters og Made in Denmark tilbage i kvalifikationen er Thorbjørn Olesen den eneste, som kan rykke ind på holdet ved at overhale Tommy Fleetwood.

Thorbjørn har 3.609.983,32 point på Europen Points List, hvor han skal overhale Tommy Fleetwood med 3.668.310,57 point.

Thorbjørn skal således optjene 58.327,26 point for at komme op på ranglistens 4. plads. Hvis de slutter helt lige (hvilket er ret usandsynligt) er detspilleren med den højeste Race to Dubai placering, som får pladsen, og her er Tommy Fleetwood nr. 3 og Thorbjørn nr. 6.

Hvert point på European Points List er lig 1 euro tjent på Europa Touren, men siden BMW PGA Championship ganges beløbene med 1,5.

Thorbjørn skal således ikke tjene 58.327,26 € i Made in Denmark, men kan nøjes med 38.884,84 (x 1,5 = 58.327,26). Det vil han gøre med to-delt 7. plads (7. – 8. plads), mens en tre-delt 7. plads (7. – 9. plads) ikke vil være nok. Med en fem-delt 6. plads (6. – 10. plads) vil Thorbjørn også overhale Fleetwood.

Tommy Fleetwood er sikker på en Ryder Cup plads, for hvis han bliver overhalet af Thorbjørn, så vil han kvalificere sig via World Points List, hvor han pt. er nr. 5 med et stort forspring til den sidste adgangsgivende plads.

World Points List

På World Points List er det lidt mere kompliceret, da der er mange point at spille om i særligt The Northern Trust på PGA Tour, men også her tæller optjente point med faktor 1,5.

I denne uge er Thorbjørn rykket frem som nr. 8 på ranglisten, som i øjeblikket giver ham den sidste plads på holdet.

Rafa Cabrera Bello, Ian Poulter og Paul Casey på de næste pladser samt Russell Knox deltager alle i The Northern Trust, så med et godt resultat kan de overhale Thorbjørn. Men hvis det ikke lykkedes én eller flere af dem at rykke forbi Thorbjørn, så ser det rigtigt godt ud på den liste.

Næste uges Dell Technologies Championship på PGA Tour tæller ikke, så for de europæiske spillere i FedExCup slutspillet er Northern Trust således den sidste turnering tællende turnering i kvalifikationen, medmindre de vælger at deltage i Made in Denmark. Rafa Cabrera Bello har sagt, at han overvejer at deltage i Made in Denmark, så måske kommer han og evt. andre til Silkeborg i næste uge.

Det er dog ikke kun spillerne på PGA Tour, som kan overhale Thorbjørn. Matthew Fitzpatrick deltager i Made in Denmark, hvor han kan overhale Thorbjørn.

Eddie Pepperell spiller både D+D Real Czech Masters og Made in Denmark, og med to meget gode resultater kan han også blande sig i kampen om en plads via World Points List. Det samme kan Matt Wallace, som dog formentlig skal vinde dem begge.

Efter D+D Real Czech Masters og The Northern Trust Open, og når vi kender det endelige felt i Made in Denmark, bliver det selvsagt lidt nemmere at beregne, hvad der kræves af Thorbjørn for at kvalificere sig til Ryder Cup via World Points List.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk