PopulærtPGA TourJason Kokrak vandt The CJ Cup @ Shadow Creek

Jason Kokrak vandt The CJ Cup @ Shadow Creek

Jason Kokrak vandt sin første PGA Tour sejr i The CJ Cup @ Shadow Creek, som oprindeligt skulle være spillet i Sydkorea, men blev flyttet til USA pga. COVID-19. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

De 78 deltagere spillede fire runder uden cut, og inden finalerunden førte Russell Henley i -15 foran Talor Gooch, Lanto Griffin, Jason Kokrak og Xander Schauffele i -12.

Med en runde i -8 vandt 35-årige Jason Kokrak i -20 foran Xander Schauffele i -18. Tyrrell Hatton og Russell Henley delte 3. pladsen i -17 foran Talor Gooch i -16.

Ian Poulter, Viktor Hovland, Matthew Fitzpatrick, Justin Thomas og Collin Morikawa blev nr. 12 i -8, Jon Rahm nr. 17 i -7 mens Sergio Garcia og Rory McIlroy delte 21. pladsen i -6.

Koepka blev nr. 28 i sit comeback

Brooks Koepka gjorde comeback med sin første turnering siden Wyndham Championship i august, og det med en 28. plads i -5. En skade sendte ham ud af FedExCup slutspillet, og han måtte også melde afbud til US Open i september.

Patrick Cantlay blev nr. 38 i -4, Justin Rose nr. 52 i +1 og Tommy Fleetwood nr. 59 i +1.

Jason Day trak sig på 2. hul

Jason Day var på 6. pladsen i -10 efter tredje runde, men trak sig på 2. hul med en skade i nakken. Day, der de seneste år har været hårdt plaget af skader, lavede en tredobbelt bogey på 1. hul, og trak sig efter andetslaget på 2. hul.

Fra Sydkorea til Las Vegas

Justin Thomas vandt i 2017 og 2019, mens Brooks Koepka vandt i 2019, men det var på Nine Bridges i Sydkorea. Grundet COVID-19 spillede man i år på Shadow Creek, hvor Phil Mickelson vandt The Match 2018 over Tiger Woods.

The CJ Cup @ Shadow Creek, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk