KlubnytEuropean Senior Tour kommer til Simon's Golf i 2018

European Senior Tour kommer til Simon’s Golf i 2018

Den publikumspopulære European Senior Tour kommer til Danmark  i 2018. Det er Simon’s Golf ved Humlebæk i Nordsjælland, der bliver vært for en afdeling af Senior Touren.

Anledningen er, at Simon’s Golf fejrer 25 års jubilæum. Mange af de store golfkoryfæer stiller til start, bl.a. Ian Woosnam, der slog det første slag, da mesterskabsbanen blev indviet i maj 1993.

– Det er med stor glæde, at vi kan oplyse, at Simon’s Golf har indgået aftale med European Senior Tour om afholdelse af en European Senior turnering i forbindelse med Simon’s Golf 25 års jubilæum i maj / juni 2018. Det er en stor turnering at løfte, hvor vi forventer mange danske golfentusiaster som tilskuere til en enestående golfoplevelse på dansk grund, udtaler Morten Jaepelt.

Det bliver 80’ernes og 90’ernes store golfstjerner, der bydes velkommen til Simon’s Golf bl.a. Colin Montgomerie og Ian Woosnam. Flere andre af de tidligere topspillere med store turneringssejre på CV’et vil stille op.

Simon’s Golf’s mesterskabsbane på 27 huller har tidligere været vært for en række store internationale golfturneringer bl.a. European Tour, Ladies European Tour, Challenge Tour, ECCO Tour og nu også Senior Tour.

– Vi kan ikke forstille os en bedre måde at se tilbage på 25 fantastiske år end ved at invitere både golfens stjernespillere og danske golfentusiaster til et helt særligt golfarrangement, der er lavet for at glæde vores egne medlemmer i forbindelse med Simon’s Golf’s 25 års jubilæum. Det er lige i Simon’s Golf’s ånd, slutter Morten Jaepelt.

European Senior Tour afvikles over 54 huller og med deltagelse af 54 – 60 spillere, som spiller alle 3 dage. Det bliver fredag, lørdag og søndag samt Pro/Am events onsdag og torsdag. Vi ser frem til næsten en hel uge med golfoplevelser i særklasse i maj / juni 2018 på Simon’s Golf.

Besøg Simon’s Golfs hjemmeside på www.simonsgolf.dk.

Simons Golf Club – Fotograf: Caspar Crauballe

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk