PopulærtLadies European TourPuk fastholdt sin 17. plads på LET Tourskolen

Puk fastholdt sin 17. plads på LET Tourskolen

Amatøren Puk Lyng Thomsen spillede endnu en flot runde på Tourskolen til Ladies European Tour, hvor top-30 får kortet efter fem runder i Marokko. Puk har dog ingen planer om at blive professionel nu, så hun kan ikke få kortet til LET, hvilket der kan læses mere om nederst i denne artikel!

Puk gik tredje runde på Samanah Country Club i -2, hvilket giver hende en 17. plads i -4.

Tirsdag skal Puk spille Amelkis Golf Club, hvorefter top-60 og lige klarer cuttet til onsdagens finalerunde på Samanah Country Club.

Hun er eneste danske deltager på Tourskolen, efter Daisy Nielsen trak sig tidligere på ugen.

Celine Boutier fører med to slag
Celine Boutier fører i -15 foran amatøren Celina Yuan i -13 og Agathe Sauzon i -12.

Svenske Madelene Sagström, der fik LPGA kortet ved at vinde Symetra Tour i suveræn stil, er nr. 6 i -9. Ved at deltage på Tourskolen får Sagström en kategori på LET, hvilket er et krav, hvis hun vil på Solheim Cup holdet næste år.

Lalla Aicha Tour School Final, leaderboard

Puk har ingen planer om at blive professionel nu
Puk kom med i feltet via kvalifikationen i november, men har ingen planer om at blive professionel.

Efter kvalifikationen fortalte hun til Golf.dk, at hun vil fortsætte sin skolegang på Frederikshavn Handelsgymnasium, hvor hun har halvandet år tilbage.

På Tourskolen får Puk dog noget værdifuld erfaring, og så vil hun gerne spille en del turneringer på LET Access Series næste år. Amatører kan godt være medlem af LET Access Series, mens man skal være professionel for at blive medlem af Ladies European Tour.

Top-30 får kortet til LET
Top-30 og lige efter får et kategori 8a kort til Ladies European Tour næste år.

Dem der klarer cuttet, men slutter udenfor top-30 kan få kategori 9b, hvilket dog ikke giver adgang til så mange turneringer. Misser man cuttet kan man få kategori 12a.

Celine Boutier – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sådan kan du se US PGA Ch’ship 2024 – TV og streaming sendetider

Se tv- og streaming sendetiderne for US PGA Championship 2024, der spilles fra torsdag den 16. til søndag 19. maj, med tre danskere i...

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første senior major

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første major på PGA Tour Champions. I 2009 fik han et års doping-karantæne på PGA Tour...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk