Challenge TourChristiaan Bezuidenhout vandt Dimension Data Pro-Am

Christiaan Bezuidenhout vandt Dimension Data Pro-Am

Med en eagle på sidste hul vandt Christiaan Bezuidenhout den traditionsrige Dimension Data Pro-Am, hvor Martin Simonsen blev bedste dansker. Det var den tredje og sidste Challenge Tour turnering i Sydafrika, som også var tællende til den sydafrikanske Sunshine Tour, og nu venter en pause på næsten tre måneder.

Martin Simonsen gik finalerunden i -4, og med 21 pladsers fremgang i feltet blev han bedste dansker på en 11. plads i -13. Martin Ovesen begyndte finaledagen på en 7. plads i -13, men efter en runde i +1 faldt han tilbage til en 19. plads i -12.

Martin Simonsen – Foto: golfsupport.nl

Nicolai Højgaard, og i øvrigt også Ernie Els, missede cuttet til finalerunden.

Bezuidenhout kommer med i WGC – FedEx St. Jude

Inden finalerunden førte Christiaan Bezuidenhout i -20 foran George Coetzee og Santiago Tarrio Ben i -18, mens Richard Sterne var nr. 4 i -16.

Med en runde i -6 kom George Coetzee i klubhuset i -24, hvilket var ét slag bedre end Bezuidenhouts score efter 17. huller. Bezuidenhout troede en birdie på sidste hul ville være nok til sejren, men han lavede en eagle og vandt i 25 foran George Coetzee i -24, mens Richard Sterne blev nr. 3 i -22.

Alle tre er sydafrikanske Europa Tour vindere, men Dimension Data Pro-Am er en stor turnering i Sydafrika, så de spillede det der også var en Challenge Tour turnering.

25-årige Christiaan Bezuidenhout har tidligere vundet Sun Fisher River Challenge 2016 på Sunshine Tour, mens han vandt Estrella Damm N.A. Andalucía Masters hosted by Sergio Garcia Foundation på Europa Touren i juni 2019.

Som en ekstra bonus til vinderen har Christiaan Bezuidenhout kvalificeret sig til WGC-FedEx St. Jude Invitational, da Dimension Data Pro-Am er blandt de turneringer, hvor der spilles om en plads i feltet. Han er også med i den kommende uges WGC – Mexico Championship via sin 18. plads på Europa Tourens Race to Dubai 2019 rangliste.

Pro-Am turnering på tre baner

Dimension Data Pro-Am blev spillet med en sideløbende Pro-Am turnering på tre de Fancourt baner – Montagu, Outeniqua og The Links – med cut efter tredje runde.

Jaco Ahlers vandt i 2018, mens Paul Lawrie vandt i 2017 og George Coetzee i 2016. Branden Grace i 2015, Louis Oosthuizen i 2007, Retief Goosen i 2002, Darren Clarke i 2001 og Lee Westwood i 2000 er også blandt de tidligere vindere af Dimension Data Pro-Am.

Næsten tre måneders pause

Efter de tre turneringer i Sydafrika er der nu en længere pause på næsten tre måneder frem til begyndelsen af maj.

Den næste Challenge Tour turnering er Prague Golf Challenge fra den 7. maj, hvilket dog skal sammenlignes med, at 2019 sæsonen først begyndte i april.

Dimension Data Pro-Am, resultat

Martin Ovesen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk