Sunshine TourPaul Lawrie vandt i Sydafrika - Jeff Winther i top-10

Paul Lawrie vandt i Sydafrika – Jeff Winther i top-10

Jeff Winther spillede med om sejren, mens Morten Ørum Madsen lavede hole-in-one i Dimension Data Pro-Am på den sydafrikanske Sunshine Tour, hvor Paul Lawrie vandt for første gang siden 2012.

Turneringen blev spillet på tre baner med cut efter tredje runde. Inden finalerunden var Jeff Winther på en delt 5. plads i -11, mens Morten Ørum Madsen var nr. 52 i -2. Chris Lloyd, George Coetzee, Chris Swanepoel og Jean Hugo delte føringen i -12, så Winther var blot ét slag fra førstepladsen.

Winther afsluttede dog med en runde i -1, så han blev delt nr. 8 i -12, mens Ørum blev nr. 53 i -2 efter en runde i par.

Hole-in-one af Ørum

Ørum var lige omkring cutgrænsen, men en hole-in-one på 17. hul i tredje runde var medvirkende til, at han kom med i finalerunden.

Paul Lawrie vandt for første gang siden 2012

Med en finalerunde i -5 sikrede Paul Lawrie sig sejren i -15 foran Justin Hicks, Chris Swanepoel og Chris Lloyd i -14.

George Coetzee blev nr. 14 i -11 og Lee Westwood nr. 17 i -10.

Den seneste af 48-årige Lawries otte Europa Tour sejre var tilbage i 2012, hvor han vandt Johnnie Walker Championship at Gleneagles. I 1999 vandt han The Open.

Som en ekstra bonus har Paul Lawrie nu kvalificeret sig til WGC – Bridgestone Invitational. Han spillede i øvrigt på hold med sin søn Michael i Pro-Am turneringen.

De kommende to uger gælder det Joburg Open og Tshwane Open, som er tællende til både European Tour og Sunshine Tour.

Dimension Data Pro-Am, resultat

Jeff Winther

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Skjoldungen gik blind

Dette er historien om, hvordan Danmarks første golfmatch for blinde blev til. Men det er også historien om, at man kan hvad man vil, uanset...

ANWA vinderen Carla Bernat Escuder vandt Guardian Championship

Carla Bernat Escuder vandt sin første professionelle sejr i Guardian Championship på Epson Tour, som var uden dansk deltagelse. Kraftig regn forsinkede 1. runde...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk