PopulærtDP World TourBezuidenhout vandt på Valderrama - Bjørns første top-10 siden 2014

Bezuidenhout vandt på Valderrama – Bjørns første top-10 siden 2014

25-årige Christiaan Bezuidenhout fra Sydafrika vandt Estrella Damm N.A. Andalucía Masters hosted by Sergio Garcia Foundation, hvor Thomas Bjørn opnåede sin første top-10 placering på Europa Touren siden 2014.

Thomas Bjørn gik én af lørdagens bedste runder i -4 på Valderrama, hvilket kun blev tangeret af Jon Rahm, så Bjørn var på en delt 6. plads i -2 inden finalerunden. Med en afsluttende runde i par blev Thomas Bjørn delt nr. 8 i -2.

Søren Kjeldsen var rundt i +4, hvilket gav ham en 39. plads i +5. Jeff Winther og Joachim B Hansen missede cuttet.

Bjørns seneste top-10 på Europa Touren var i Made in Denmark 2014

Den delte 8. plads er Thomas Bjørns første top-10 placering siden han blev delt nr. 4 i Made in Denmark 2014. I 2015 havde han to top-10 placeringer på Asian Tour med en 4. plads i CIMB Niaga Indonesian Masters Presented by Enjoy Jakarta Golf, som blev vundet af Lee Westwood, og en 5. plads i Ho Tram Open som Sergio Garcia vandt.

Bezuidenhout vandt overbevisende sejr

Inden finalerunden havde Christiaan Bezuidenhout en på papiret komfortabel føring i -10 foran Hideto Tanihara og Jon Rahm i -5.

En finalerunde i par var rigeligt til at 25-årige Christiaan Bezuidenhout vandt sin første Europa Tour sejr i -10 foran fem spillere i -4. De fem som delte 2. pladsen var Alvaro Quiros, Mike Lorenzo-Vera, Adri Arnaus, Eduardo de la Riva og Jon Rahm.

Christiaan Bezuidenhout efter sejren i Estrella Damm N.A. Andalucia Valderrama Masters hosted by the Sergio Foundation 2019 – Foto: golfsupport.nl

Værten Sergio Garcia blev nr. 7 i -3. Garcia var tredobbelt forsvarende mester, da han vandt turneringen i 20182017 og 2011.

Estrella Damm N.A. Andalucía Masters hosted by Sergio Garcia Foundation, resultat

Sergio Garcia – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk