AnbefaletDe 60 herrer som kommer med til OL

De 60 herrer som kommer med til OL

I sidste uge sluttede kvalifikationen til OL, men tilmeldingsfristen var først mandag i denne uge. Deltagerne har skullet bekræfte deres deltagelse og godkendes af deres hjemlands nationale olympiske komitéer. Søren Kjeldsen og Thorbjørn er med for Danmark.

Processen er nu overstået, og nedenfor ses de 60 herrer, som kommer med til OL i Rio. Medmindre selvfølgelig at de bliver skadet eller af anden grund melder fra.

Den seneste uges tid er der kommet flere afbud, så der er ændringer på listen fra i sidste uge.

Som skrevet tidligere har Francesco Molinari fra Italien meldt afbud, og han erstattes af landsmanden Matteo Manassero. Camilo Villegas fra Colombia har også meldt fra, og erstattes af Jose-Filipe Lima fra Portugal. Endelig har Angelo Que fra Filippinerne meldt fra, og han erstattes af Rodolfo Cazaubon fra Mexico.

OL 2016 afholdes i Rio fra den 5. – 21. august. Herrernes golfturnering spilles fra den 11. – 14. august, mens damernes turnering er fra den 17. – 20. august. Det er individuelle turneringer, så der er ingen holdkonkurrence.

Ti afbud fra top-30 på verdensranglisten
Der er kommet afbud fra ti spillere i top-30 på verdensranglisten. De ti er Jason Day (nr. 1 ved kvalifikationsfristen den 11. juli),  Dustin Johnson (2), Jordan Spieth (3), Rory McIlroy (4), Adam Scott (8), Branden Grace (10), Louis Oosthuizen (14), Hideki Matsuyama (17), Charl Schwartzel (21) og Shane Lowry (27).

USA har fire spillere med til OL
På trods af afbuddene fra Dustin Johnson og Jordan Spieth, så har USA fortsat fire spillere i top-15 på verdensranglisten, som ønsker at deltage. De fire der har kvalificeret sig er Bubba Watson, Rickie Fowler, Patrick Reed og Matt Kuchar.

Nedenfor ses en liste over de 60 spillere. Listen kan også ses på IGF’s hjemmeside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk