RejserSpanien, rejserBravo Golf præsenterer lille nyhed med store golfoplevelser

Bravo Golf præsenterer lille nyhed med store golfoplevelser

Golfrejsearrangøren, Bravo Golf, sætter den Kanariske Ø, La Gomera, på programmet. Her får man store golfoplevelser på den lille ø med den formidable natur.

Mange af De Kanariske Øer er fantastiske golfrejsemål, og Tenerife, Fuerteventura og Gran Canaria er nok de første, som dukker op i tankerne. Men nu sætter Bravo Golf den næstmindste af de beboede Kanariske Øer, La Gomera, på programmet.

På øen er der kun én golfbane, Tecina Golf, men den er til gengæld helt fantastisk. Det fortæller Bobby Laier Jørgensen, som er product manager for Bravo Golf og selv har spillet flere af golfbanerne på De Kanariske Øer:

– Banen er helt enestående, og du kan nyde imponerende udsigter til Atlanterhavet og naboøen Tenerife fra banens teesteder og greens. Tecina Golf er af flere anset som en af de tre bedste på De Kanariske Øer, så det er virkelig en oplevelse. Golfrunden er også anderledes, da man bliver transporteret op til første tee, hvorefter du kun begiver dig nedad på de resterende huller, siger Bobby Laier Jørgensen.



Lige ved siden af golfbanen ligger øens bedste hotel, som man bor på, hvis man rejser med Bravo Golf. Hotellet hedder Hotel Jardin Tecina, og tilbyder masser af gode faciliteter.

Hotel Jardin Tecina ligger med en fantastisk udsigt til Atlanterhavet og med golfbanen lige i baghaven – Foto: PR
Naturskøn ø

Udover de store golfoplevelser, så har La Gomera også masser af andet at byde på. Især naturen er helt formidabel. På øen ligger Garajonay Nationalpark, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Her ligger en smuk laurbærskov, som er et besøg værd.

– Når du er på La Gomera, så skal du næsten også opleve naturen. Den er i særklasse, og det er virkelig en fryd for øjet, uddyber Bobby.

En af de sjove ting ved La Gomera er, at øen har sit eget fløjtesprog. Fløjtesproget er i flere århundrede blevet videregivet fra generation til generation, og fløjtesproget, som hedder silbo, bliver undervist på øens skoler.

Man ankommer til den smukke hovedstad, San Sebastrián, på La Gomera med færge fra Tenerife – Foto: PR

Bravo Golf arrangerer golfrejser til La Gomera fra december 2024 til og med april 2025.

Når man rejser til La Gomera med Bravo Golf er al transfer inkl. færgen inkluderet. Man lander på Tenerife og tager med bus og færge til La Gomera. Bravo Golf tilbyder også golfrejser til De Kanariske Øer, Fuerteventura, Gran Canaria og Tenerife.

www.bravogolf.dk



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Pilgrimsrejse i Skotland (2)

Rembrandt viste i 1600-tallet, hvordan der blev spillet ”ringbold” på landjorden og ”kolf” på de tilfrosne nederlandske søer. Men golfens pilgrimme tager nu ikke...

Kampen om toppen og om cuttet – Inside The Open, fredag

I Inside The Open kommer man lidt med bag kulissen og ser billeder, der ikke normalt bliver vist på tv Stemningsfulde videoer uden kommentatorer, så...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk