AnbefaletSchwartzel vil heller ikke spille OL

Schwartzel vil heller ikke spille OL

På papiret kunne Sydafrika få ét af de stærkeste herrehold i golfturnering ved OL, men nu har Charl Schwartzel også meldt fra.

I sidste uge meldte Louis Oosthuizen afbud, så to af de tre bedste sydafrikanere ønsker ikke at spille OL.

Branden Grace er pt. den bedste sydafrikaner på verdensranglisten, hvor han er nr. 11. Louis Oosthuizen er nr. 13, mens Charl Schwartzel er nr. 20.

De næste på listen er Jaco Van Zyl som nr. 59 og George Coetzee som nr. 85.

Player: – Jeg ville have givet alt for at spille OL
Schwartzel har endnu ikke givet nogen forklaring på sit afbud. Afbuddet er blevet offentliggjort af Gary Player, der er kaptajn for det sydafrikanske hold:

Gary Player
Gary Player

– Jeg er trist og skuffet over, at flere topspillere har meldt fra til OL i Rio. Ikke kun sydafrikanere, siger Player i en skriftlig udtalelse og fortsætter:

– Jeg er ked af, at Louis Oosthuizen og Charl Schwartzel har trukket sig fra at komme i betragtning til holdet. Jeg ville selv have givet alt for at spille OL. Sydafrika havde et stærkt hold, men nu bliver det helt åbenlyst ikke nær så godt.

80-årige Gary Player vandt 165 professionelle turneringer i karrieren. Heriblandt ni majors og han er én af blot fem spillere som har en moderne karriere Grand Slam, da han har vundet alle fire majors. De øvrige er Tiger Woods, Jack Nicklaus, Ben Hogan og Gene Sarazen.

Fire major vindere har meldt afbud
Schwartzel er den fjerde major vinder som melder afbud til OL.

Først meldte Vijay Singh afbud til OL, og siden var det Adam Scott og Louis Oosthuizen.

OL golf fra den 11. – 20. august
OL 2016 afholdes i Rio fra den 5. – 21. august.

Herrernes golfturnering spilles fra den 11. – 14. august, mens damernes turnering er fra den 17. – 20. august.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk