PopulærtPGA TourTop-30 i Tour Championship på PGA Tour spiller om bonus på 431...

Top-30 i Tour Championship på PGA Tour spiller om bonus på 431 mio. kr.!

Sæsonfinalen Tour Championship på PGA Tour har som sådan ingen præmiesum, men der er mange penge at spille om for de 30 deltagere. Rigtig mange penge.

Tour Championship er afgørende for fordelingen af knap 58 mio. $ til de 30 bedste på PGA Tour. Det svarer til mere end 431 mio. danske kroner, som man kan se fordelingen af nederst i denne artikel.

Vinderen får 18 mio. $ svarende til godt 134 mio. danske kroner, mens nr. 2 må “nøjes” med 48,4 mio. danske kroner.

Den samledes FedExCup bonus er på 75 mio. $ fordelt til alle i top-150 på FedExCup ranglisten.

Will Zalatoris er skadet, og bliver nr. 30

Kun 29 af de 30 kvalificerede deltger i Tour Championship, da Will Zalatoris er ramt af en diskusprolaps. Han førte FedExCup ranglisten, da han vandt den første af de tre slutspilsturneringer, FedEx St. Jude Champioship, men måtte trække sig fra BMW Championship. Han bliver derfor nr. 30 på FedExCup ranglisten, hvilket giver en bonus på 500.000 $.

FedExCup trofæet under Tour Championship 2022 – Foto: golfsupport.nl
En stor del går til spillerens pensionsopsparing

Af den samlede bonus på 75 mio. $ udbeteales lidt over 43,2 mio. $ med det samme, mens de resterende godt 31,7 mio. $ bliver en del af spillernes pensionsopsparing.

Spillerne i toppen af FedExCup ranglisten får hovedparten af beløbet udbetalt med det samme, mens den resterende del går til deres pensionsopsparing.

Will Zalatoris på 30. pladsen får således 245.000 $ nu, mens 255.000 $ kommer som del af hans pensionsopsparing.

For alle udenfor top-30 betales alle pengene til spillerens PGA Tour pensionsopsparing. Spilleren bestemmer selv, hvordan pengene investeres de kommende år. Der er nogle særlige regler for pensionen, som tidligst kan udbetales når spilleren fylder 45 år, hvis vedkommende derefter spiller færre end 15 turneringer om året

Nedenfor ses fordelingen af FedExCup bonussen til top-30, som er kvalificeret til Tour Championship.

Nr$DKK (Kurs 7,45)Spiller
118.000.000134.100.000
26.500.00048.425.000
35.000.00037.250.000
44.000.00029.800.000
53.000.00022.350.000
62.500.00018.625.000
72.000.00014.900.000
81.500.00011.175.000
91.250.0009.312.500
101.000.0007.450.000
11950.0007.077.500
12900.0006.705.000
13850.0006.332.500
14800.0005.960.000
15760.0005.662.000
16720.0005.364.000
17700.0005.215.000
18680.0005.066.000
19660.0004.917.000
20640.0004.768.000
21620.0004.619.000
22600.0004.470.000
23580.0004.321.000
24565.0004.209.250
25550.0004.097.500
26540.0004.023.000
27530.0003.948.500
28520.0003.874.000
29510.0003.799.500
30500.0003.725.000 Will Zalatoris

 

Tour Championship 2022 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open, der blev afkortet til tre runder. Niklas Nørgaard kæmpede for top-10, men sluttede udenfor top-30. Det var første...

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship på Asian Tour og Korean Golf Tour. Inden finalerunden førte Junghwan Lee fra Sydkorea i -11...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk