AmatøreliteSmørum Golfklubs damer vandt EM for klubhold

Smørum Golfklubs damer vandt EM for klubhold

Smørum Golfklub med Marie-Louise Tommerup, Natacha Høst Husted og Louise Markvardsen på holdet vandt EM for klubhold 2019, der blev spillet på Balaton Golf Club i Ungarn. Smørum stillede med samme hold, som blev nr. 6 ved EM sidste år.

Holdets to bedste af tre slagspilsrunder i hver af de tre runder talte som holdets score. Inden finalerunden var Smørum nr. 3 i +20, blot to slag fra Lahinch Golf Club i +18 og St. Leon-Rot Golf Club i +16.

Efter en flot finalerunde i -3 vandt Smørum Golfklub i +17 foran Lahinch Golf Club i +18 og St. Leon-Rot Golf Club i +19.

Inden de sidste 9 huller førte Lahinch Golf Club ellers i +14, hvilket var fire slag bedre end St. Leon-Rot Golf Club og syv slag bedre end Smørum. Særligt med fem birdies på de sidste 7 huller af Louise Markvardsen lykkedes det dog for pigerne fra Smørum at vinde EM guld for anden gang siden 2013, hvor de vandt med Emily Kristine Pedersen, Nanna Koerstz Madsen og Charlotte Kring Lorentzen på holdet.

EM for klubhold – damer, resultat

Louise Markvardsen blev nr. 2 individuelt

Individuelt blev Louise Markvardsen bedste dansker på en delt 2. plads i +9, hvilket var syv slag efter islandske Hulda Gestdottir.

Natacha Høst Husted blev nr. 8 i +13 og Marie-Louise Tommerup nr. 9 i +14.

EM for klubhold – damer, individuelt resultat

Smørum vandt sølv i 2016 og guld i 2013

I 2018 blev Smørum Golfklub nr. 6 – med samme hold som i år – ved damernes EM for klubhold, ligesom Hillerød Golf Klub blev nr. 6 i 2017. Smørum vandt sølv i 2016, hvor Marie-Louise Tommerup og Louise Markvardsen også var på holdet sammen med Nikoline Brenøe. EM for klubhold er i øvrigt kun for amatører, så professionelle på klubholdene kan ikke deltage.

I 2013 vandt Smørum Golfklub som nævnt også EM for klubhold. Dengang var det med Emily Kristine Pedersen, Nanna Koerstz Madsen og Charlotte Kring Lorentzen på holdet.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk