AnbefaletRyan Moore fik det sidste wildcard til Ryder Cup

Ryan Moore fik det sidste wildcard til Ryder Cup

Davis Love III har givet sit sidste Ryder Cup wildcard til Ryan Moore, der blev nr. 2 i Tour Championship. Dermed blev der ikke plads til Bubba Watson på Ryder Cup holdet.

Det sidste wildcard skulle have været offentliggjort direkte på tv af Davis Love III under pausen af NFL kampen søndag aften. Efter nyheden om at Arnold Palmer er død, så blev det dog aflyst og man udsendte en pressemeddelelse.

Valget af rookien Ryan Moore er lidt overraskende, selvom han har spillet forrygende de seneste måneder. Sammen med Kevin Chappell blev han også bedste amerikaner i Tour Championship, hvor de tabte i omspil til Rory McIlroy.

– Ryan passer så godt på det hold vi har. Han er en stille og rolig tænksom fyr, hvilket man dog ikke skal lade sig narre af. Ryan er god i hulspil med en fantastisk statistik. Han har mod og beslutsomhed, hvilket vi alle så søndag. Vi er begejstrede for at have ham på holdet, sagde Love om sit valg.

Har ikke repræsentet USA siden amatørdagene for 12 år siden
33-årige Ryan Moore kom til kvartfinalen i WGC – Dell Match Play i marts.

Han vandt U.S. Amateur Public Links i 2002 og 2004 samt US Amateur 2004. Det er også tilbage i amatørdagene, han hidtil har repræsenteret USA. Moore spillede Walker Cup 2003 og var på Palmer Cup holdet i 2003 og 2004. Han var på holdet, da USA vandt Hold VM (Eisenhower Trophy) i 2004, hvor han var den bedste individuelle spiller i turneringen.

En sejr og fire top-10 placeringer den seneste 1½ måned
Ryan Moore har vist god form siden han vandt John Deere Classic i midten af august med bl.a. en 7. plads i The Barclays og en 8. plads i Deutsche Bank Championship.

Siden US PGA Championship er Ryan Moore den PGA Tour spiller, som er flest under par ligesom han har lavet flest birdies og eagles. Samlet er han 57 under par siden US PGA Championship, hvilket er 11 slag bedre end den næstbedste.

Han har dog aldrig tidligere spillet Ryder Cup, så han er rookie sammen med Brooks Koepka. Moore er “kun” nr. 31 på verdensranglisten, mens 37-årige Bubba Watson er nr. 7 på verdensranglisten.

Bubba har været på Ryder Cup holdet de seneste tre gange i 2010, 2012 og 2014.

Moore deltog ikke i træningsrunden på Hazeltine
Davis Love III havde inviteret udvalgte potentielle spillere til en træningsrunde på Hazeltine sidste mandag. Her var Ryan Moore også inviteret til at deltage, men han takkede nej. Bubba Watson, Justin Thomas og Daniel Berger deltog i træningsrunden.

Ryan Moore havde spillet syv uger i træk, så han havde set frem til en uges pause. Han spurgte Davis Love III, om det var et krav at deltage, hvis han skulle i betragtning til et wildcard, hvilket det ikke var. Selv hvis det var, ville han dog nok alligevel have takket nej for at forberede sig til Tour Championship.

Ryan Moore troede ikke selv på det
Moore havde selvfølgelig håbet på, at han blev udtaget til Ryder Cup holdet, men han troede reelt ikke på det.

– Jeg har forenet mig med, at jeg ikke kommer på det hold. Jeg har haft en lang snak med Davis (Love III, red). Det kommer ikke til at ske, sagde Ryan Moore forleden til Golfweek.

Umiddelbart efter det tabte omspil sagde Ryan Moore, at han nok skulle have vundet Tour Championship for at få et wildcard. Men han håbede selvfølgelig, at han kom på holdet, hvilket han gjorde.

Fire wildcards i USA
I USA gives tre wildcards til Ryder Cup. Rickie Fowler, JB Holmes og Matt Kuchar fik de første tre, som blev uddelt den 12. september.

De otte som kvalificerede sig direkte til det amerikanske hold er Dustin Johnson, Jordan Spieth, Phil Mickelson, Patrick Reed, Jimmy Walker, Brooks Koepka, Brandt Snedeker og Zach Johnson.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. Nu 25-årige Katsuragawa vandt også...

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk