PopulærtDP World TourRookie of the Year på Europa Touren 2016

Rookie of the Year på Europa Touren 2016

For andet år i træk blev en sydkoreansk spiller årets rookie på Europa Touren. Som noget nyt er hæderen givet til den rookie, som sluttede højest på Race to Dubai ranglisten, så det er ingen overraskelse, at prisen går til Jeunghun Wang.

Ingen europæere siden 2012
Frem til 2012 var det kun europæere, som kunne blive Sir Henry Cotton Rookie of the Year på Europa Touren. Siden da har Peter Uihlein og Brooks Koepka fra USA samt sydkoeranerne Byeong-hun An og nu Jeunghun Wang fået tildelt hæderen.

Thomas Bjørn fik hæderen i 1996 som den hidtil eneste dansker.

Wang har vundet to turneringer i år
Den nu 21-årige Jeunghun Wang vandt som 20-årig Trophée Hassan II i maj og AfrAsia Bank Mauritius Open ugen efter. Han sluttede som nr. 16 på Race to Dubai ranglisten.

Wang blev den sjette spiller gennem tiderne, som vandt sine to første Europa Tour turneringer før han fyldte 21 år. De fem øvrige er Matteo Manassero, Sergio Garcia, Seve Ballesteros, Sir Nick Faldo og José Maria Olazábal.

Hans nærmeste konkurrenter var kinesiske Haotong Li, der blev nr. 23 på Race to Dubai ranglisten, landsmanden Soomin Lee på en 43. plads og sydafrikanske Brandon Stone på en 50. plads.

Nye regler i 2016
De seneste år er modtageren valgt af et panel bestående af ansatte hos Europa Touren, R&A og journalister fra Association of Golf Writers. Det har ofte været den spiller som sluttee højst på ranglisten, men det har ikke været tilfældet hvert år.

Fra 2016 er det ændret, så årets rookie er det nye medlem, som slutter højest på Race to Dubai ranglisten.

Nye regler i 2013
Frem til og med 2012 skulle årets rookie være en spiller fra Europa. Den regel blev ændret, så man også kunne give prisen til den bedste nye spiller i det første år han er fuldt medlem af Europa Touren.

Det lyder måske underligt, at det frem til 2012 skulle være en europæer. Det skyldes dog historien bag hæderen og betingelserne, der blev vedtaget i samarbejde med den tredobbelte The Open vinder Sir Henry Cotton, som prisen er opkaldt efter.

Hæderen blev uddelt første gang i 1960 af det britiske PGA til en britisk spiller. Europa Touren blev først stiftet i 1972, hvor de overtog uddelingen af prisen, som så gik til bedste nye europæer på Europa Touren.

Fra 2013 sæsonen blev reglerne ændret, så hæderen kunne uddeles til alle nationaliteter det første år, hvor han var fuldt medlem.

Jeunghun Wang efter sejren i AfrAsia Bank Mauritius Open 2016
Jeunghun Wang efter sejren i AfrAsia Bank Mauritius Open 2016

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship for fjerde gang

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship, som er én af de store Signature Events uden cut om en stor præmiesum på 20 mio. $,...

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup, hvor de to danskere missede cuttet. Nelly Korda blev nr. 7 efter fem LPGA sejre i træk. Der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk