PopulærtLadies European TourDaisy har trukket sig fra LET Tourskolen

Daisy har trukket sig fra LET Tourskolen

Når finalen af Ladies European Tour Tourskolen begynder på lørdag, så bliver det uden Daisy Nielsen, som har trukket sig. Amatøren Puk Lyng Thomsen bliver således eneste danske deltager.

– Det har intet at gøre med mit ambitionsniveau i golfen, men det har været et hårdt efterår for mig, og jeg er helt udmattet, siger Daisy Nielsen til 19hul.dk og fortsætter:

– Jeg besluttede at trække mig, da jeg ikke følte, jeg var i stand til at tage ned og præstere lige nu. For at få det bedste ud af næste sæson og få min golf til at udvikle sig i den rigtige retning, havde jeg brug for at komme hjem og lægge en grundig plan for det kommende år og se fremad.

Umiddelbart planlægger 22-årige Daisy at spille på LET Access Series næste år, hvor der er 16 turneringer, samt nogle turneringer på den amerikanske Symetra Tour. Via invitationer kan hun måske også komme med i enkelte turneringer på Ladies European Tour.

Blev nr. 2 på Tourskolen sidste år
I 2014 blev Daisy Nielsen nr. 3 på LET Access Series, hvormed hun kvalificerede sig til Ladies European Tour. I 2015 blev hun nr. 99 på Ladies European Tour ranglisten, hvor top-80 beholder deres fulde kort.

Daisy var derfor på Tourskolen sidste år, hvor hun opnåede en flot andenplads, hvilket gav hende kortet i den netop afsluttede sæson.

Med sin kategori har hun dog haft svært ved at komme med i så mange turneringer i en lidt tynd turneringskalender, så det er kun blevet til otte LET turneringer i 2016 sæsonen.

Hun startede godt ud med en 21. plads i Lalla Meryem Cup, men siden er det blevet til syv missede cuts, så hun sluttede som nr. 110 på LET Order of Merit.

Daisy Nielsen – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk