KlubnytNy forpagter af Vejle Golf Clubs restaurant

Ny forpagter af Vejle Golf Clubs restaurant

Vejle Golf Club har indgået aftale med Camilla Lysen om drift af klubbens restaurant fra 1. marts 2022.

Camilla Lysen driver i forvejen cateringfirmaet Hos Den Lille Kok, der leverer frokostordninger, mad ud af huset og hele menuer til selskaber. Fremover er planen at drive firmaet videre med base i golfklubbens restaurant og køkken.

– Vi laver god mad fra bunden, og planen er, at såvel klubbens medlemmer som gæster kan nyde traditionel god mad i klubben, eller som take away, for eksempel dagens ret, ligesom vi vil bruge klubbens faciliteter til at tilbyde selskaber at kunne fejre fx konfirmation, bryllup og familiens eller firmaets mærkedage, fortæller Camilla Lysen

En af Hos Den Lille Koks specialiteter er helstegt pattegris, som også vil blive tilbudt ved større arrangementer i klubben.

Åbner med gode tilbud

Hos Den Lille Kok slår dørene op til restauranten i Vejle Golf Club ved opstarten af den nye golfsæson 1. marts, og der vil i forbindelse med åbningen være en række gode tilbud for at fejre det nye samarbejde.

– Det glæder os at have indgået aftale med Camilla Lysen og vi ser frem til et godt samarbejde. Der er ingen tvivl om, at kombinationen af servering i klubben og levering ud af huset vil skabe grundlaget for en sund og bæredygtig forretning. Bestyrelsen håber naturligvis, at Hos Den Lille Kok også vil nyde rigtigt godt af de naturskønne omgivelser i Vejle Golf Club, for man behøver jo ikke at være golfspiller for at nyde god mad! Vi er overbevist om, at klubbens medlemmer vil tage godt imod Camilla Lysen og støtte op om restauranten, siger Vejle Golf Clubs næstformand Charlotte Holst.

Læs mere på Vejle Golf Club på vgc.dk og om Hos Den Lille Kok på www.hosdenlillekok.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk