AnbefaletMark F Haastrup håber at komme tilbage på Europa Touren

Mark F Haastrup håber at komme tilbage på Europa Touren

Den tidligere Europa Tour spiller Mark Flindt Haastrup fokuserer nu igen udelukkende på golfen. Målsætningen er komme tilbage på Europa Touren, hvor han har spillet 59 turneringer.

Senest vandt han SM Match på Nordea Tour i lørdags med en finalesejr på hele 6&5 i den traditionsrige hulspilsturnering:

– Jeg spillede rigtig, rigtig godt hele turneringen. Jeg holdt et højt niveau, og særligt i finalen var spillet rigtig godt, siger Mark Flindt Haastrup til 19hul.dk

Efter sejren er 32-årige Mark nr. 3 på Golfbox Nordic Golf League ranglisten, hvorfra top-5 får et Challenge Tour kort efter sæsonen. Han fører Nordea Tour ranglisten.

Siden efteråret 2014 har Mark arbejdet ved siden af livet som professionel golfspiller. Mest om vinteren, og så deltid i golfsæsonen. Siden maj har han dog fokuseret 100 % på golfkarrieren udover, bortset fra jobbet som ekspertkommentator på C More Golf.

– Vil meget gerne spille Made in Denmark
Mark har opstillet nogle kortsigtede mål. I første omgang håber han at gøre det godt i Made in Denmark European Tour Qualifier, som spilles på Skjoldenæsholm i begyndelsen af august. Top-3 kvalificerer sig til Made in Denmark:

– Jeg vil meget gerne spille Made in Denmark, så det håber jeg bliver muligt, siger Mark der deltog i Made in Denmark 2014, hvor han missede cuttet.

Derefter handler det om være i top-6 på Nordic League den 2. september, da de kvalificerer sig direkte til Second Stage af tourskolen.

To 3. pladser i 59 Europa Tour turneringer
Det overordnede mål og håb for sæsonen er, at komme tilbage på Europa Touren via tourskolen i november.

Indtil videre er det blevet til 59 Europa Tour turneringer i karrieren. Hans hidtil bedste resultater på Europa Touren er 3. pladser i Estoril Open de Portugal 2010, der i øvrigt blev vundet af Thomas Bjørn, samt Vivendi Cup 2010.

– Jeg arbejder hårdt for at blive så god som mulig, og se hvor langt det bringer mig. Det er dyrt at spille på Challenge Touren, så jeg håber at kunne komme direkte tilbage på Europa Touren, siger Mark og fortsætter:

– Det bliver svært, og man skal spille godt. Jeg ved hvad det kræver, og hvor godt man skal spille.

Kvalificerede sig til Europa Touren i 2010
Efter en flot amatørkarriere blev den Mark Flindt Haastrup professionel i 2007. Han vandt en turnering på Challenge Touren i 2008, og kvalificerede sig til Europa Tourens 2010 sæson via tourskolen.

I efteråret 2010 brækkede han hånden, men beholdt akkurat sit Europa Tour kort. Han gik glip af sæsonafslutningen og de første Europa Tour turneringer i 2011, hvor han mistede Europa Tour kortet. Efter et resultatmæssigt magert 2014 på Challenge Touren, begyndte han at arbejde ved siden af golfkarrieren.

Sidste år deltog han i 12 Nordic League turneringer. Han vandt sæsonfinalen Tourfinal Vellinge Open hosted by Ljunghusen.

– Det betød meget for mig at vinde sæsonfinalen. Der er gode spillere på Nordic League, og at vinde en turnering med de bedste fra sæsonen gav ekstra selvtillid og tro på det. Jeg tager alt det gode med mig, siger Mark til 19hul.dk

I år er det indtil videre blevet til ti turneringer, hvor han har bl.a. har opnået en 2. plads, to 5. pladser, en 9. plads og en 10. plads inden han vandt SM Match.

God støtte fra samarbejdspartnere og sponsorer
Mark Flindt Haastrup spiller for Korsør Golf Klub, som har været en god støtte. IT serviceleverandøren TD-K har også været en stor hjælp.

Titleist og FootJoy hjælper ham med bolde, handsker og sko, mens han spiller med Cleveland wedges.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Én dansker i The G4D Open for paragolfere på Woburn

En række af verdens bedste golfspillere med et handicap er samlet på Woburn i England, hvor den anden udgave af The G4D Open spilles...

Starttider i US PGA Ch’ship 2024, torsdag og fredag

Der er tre danskere i US PGA Championship 2024, da Nicolai Højgaard er kvalificeret som Ryder Cup 2023 spiller i top-100 på verdensranglisten, mens...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk