ParaGolfÉn dansker i The G4D Open for paragolfere på Woburn

Én dansker i The G4D Open for paragolfere på Woburn

En række af verdens bedste golfspillere med et handicap er samlet på Woburn i England, hvor den anden udgave af The G4D Open spilles fra onsdag til lørdag med 80 deltagere.

Casper Holst-Christensen er eneste danske i feltet, og han fik en fin start, hvilket der er mere om nederst i denne artikel. Udover den overordnede A række, så er han også med IN2 rækken, som han vandt sidste år, hvor Brendan Lawlor vandt The G4D Open 2023. Casper Holst-Christensen har en diagnose med ADHD og autisme.

Efternavnet lyder måske bekendt fra sportens verden, for det er en familie kendt fra badminton og far Jon Holst-Christensen har vundet All England i både herredouble og mixed double samt VM sølv i begge discipliner.

Ni rækker baseret på handicap eller særlige behov

Der er som nævnt 80 spillere i G4D Open, og de kommer fra 19 forskellige lande. Den yngste er 15, mens den ældste er 68.De er inddelt i ni forskellige rækker, Sports Classes, baseret på deres handicap eller særlige behov, og der spilles fra fire forskellige teesteder. Nogle står og går, nogle sidder ned mens andre har intellektuelle eller visuelle udfordringer, som er baggrunden for inddeling i de ni rækker.

Konceptet med Sports Classes er udviklet for at nærme sig krav for at golf kan blive en del af De Paralympiske Lege. Som man kan se på leaderboardet, så er der en del deltagere, som er uden reel mulighed for at kunne vinde G4D Open, men de kan konkurrere i deres egen række og det er meget inkluderende.



Både mænd og kvinder, pro’er og amatører er med i samme felt. Efter tre runder slagspil kåres én overordnet vinder, som har brugt færrest slag. Man kårer også en vinder af det modsatte køn (mand/kvinde) samt en vinder i hver af de ni klasser.

Casper Holst-Christensen i top-10 efter første runde

Casper Holst-Christensen gik første runde i +4, hvilket placerer ham på en delt 9. plads efter første runde. I sin IN2 Class med fem spillere deler han førstepladsen med Thomas Blizzard.

25-årige Kipp Popert, der er nr. 1 på WR4GD verdensranglisten (World Ranking for Golfers with Disability), fører i -4 foran Mike Browne og den forsvarende mester Brendan Lawlor i -1.

Kipp Popert har vundet ni turneringer på G4D Tour, og blev nr. 2 i G4D Open sidste år. Han er født med en form for cerebral parase kaldet spastisk diplegi. Brendan Lawlor har det sjældne Ellis–van Creveld syndrom, der er karakteriseret ved, at han ikke er så høj og har korte lemmer.

The G4D Open, leaderboard

Kipp Popert under The G4D Open 2024 – Foto: Matthew Lewis / R&A

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk