Challenge TourJoachim i top-10 da Minkyu Kim blev hidtil yngste vinder på Challenge...

Joachim i top-10 da Minkyu Kim blev hidtil yngste vinder på Challenge Touren

17-årige Minkyu Kim blev den hidtil yngste Challenge Tour vinder nogensinde, da han vandt D+D REAL Czech Challenge, hvor Joachim B Hansen endnu engang sluttede helt i toppen.

Joachim B Hansen spillede med om sejren, men faldt fire plaser tilbage i finalerunden, hvor en runde i -2 gav ham en delt 7. plads i -13.

Martin Ovesen blev nr. 62 i par efter en runde i +2, mens Victor G Østerby, Morten Ørum Madsen, Niklas Nørgaard Møller og Rasmus Hjelm missede cuttet.

17-årige Minkyu Kim vandt

Sydkoranske Minkyu Kim er blot 17 år, men har tidligere vundet to turneringer på EuroPro Tour, der kan sammenligned med ECCO Touren.

Nu har han også vundet på Challenge Touren som den yngste nogensinde, for med en runde i -6 vandt han i -20 foran svenske Sebastian Soderberg i-17.

Sihwan Kim, Simon Forsström, Adri Arnaus og Anthony Michael delte 3. pladsen i -14.

D+D REAL Czech Challenge, resultat

Joachim har spillet forrygende i år

Joachim B Hansen ligner en sikker mand i toppen af Challenge Tour ranglisten når sæsonen slutter i november, hvorefter top-15 får et Europa Tour kort. Han var nr. 2 inden ugens turnering.

Udover sejren i Turkish Airlines Open er han blevet nr. 2 i Belt & Road Colorful Yunnan Golf Open og nr. 9 i Challenge de España inden han i sidste uge blev nr. 12 i Belgian Knockout på Europa Touren.

Inden da vandt han Mediter Real Estate Masters i februar under ECCO Tourens Winter Series i Spanien, hvilket faktisk var hans første sejr som professionel. Han blev nr. 3 og 4 i de to Winter Series turneringer på Swedish Golf Tour.

Joachim B Hansen har spillet tre fulde sæsoner på Europa Touren i 2013, 2014 og 2017. I en nylig C More Golf podcast kan man i øvrigt høre ham fortælle mere om niveauet på Challenge Touren, og jagten på at komme tilbage til Europa Touren.

Joachim B Hansen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. Nu 25-årige Katsuragawa vandt også...

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk