MajorsMastersHovland, Rahm og Koepka deler føringen efter første runde

Hovland, Rahm og Koepka deler føringen efter første runde

Scores var lave i første runde af Masters 2023 på Augusta National, men efter godt vejr bliver det formentlig mere udfordrende de kommende dage. Starttiderne for fredag er fremrykket en halv time som følge af den dårlige vejrudsigt.

Der var meget god golf at nyde på førstedagen af Masters, hvor Viktor Hovland, Jon Rahm og Brooks Koepka deler føringen i -7. I videoen ovenfor ses alle 65 slag fra Hovlands første runde. Rahm begyndte ellers dagen med en dobbeltbogey efter et 4-putt, men han kom tilbage i par med birdies på både 2. og 3. hul.

Cameron Young og Jason Day deler 4. pladsen i -5 foran Shane Lowry, Xander Schauffele, Adam Scott, Gary Woodland, Sam Burns, den forsvarende mester Scottie Scheffler, Sam Burns og amatøren Sam Bennett i -4.

Jordan Spieth er nr. 13 i -3 efter bl.a. en dobbeltbogey på par-5 hullet 13., Cameron Smith nr. 17 i -2 mens Patrick Cantlay, Hideki Matsuyama, Phil Mickelson, Dustin Johnson og Max Homa deler 26. pladsen i -1. Rory McIlroy er nr. 37 i par.

Tiger er lige udenfor cutgrænsen

Tiger Woods var +3 efter 7 huller, men kun +1 efter birdies på 15. og 16. hul inden en bogey på sidste hul gav en runde i +2 og en 54. plads. Den deler han med bl.a. par-3 vinderen Tom Hoge.

Top-50 og lige klarer cuttet efter anden runde, så som nr. 84 i +6 får Alex Noren, der er feltets eneste svensker, svært ved at komme med i weekenden.

Na og Zalatoris har trukket sig

To spillere har trukket sig fra feltet. Kevin Na stillede til start, men efter +4 på for-ni trak han sig pga. sygdom, mens Will Zalatoris trak sig med en skade inden sin start på første runde. Der er dermed 86 spillere tilbage i feltet.

Nye starttider for fredag

Som følge af et muligt uvejr fredag er alle starttider rykket 30 minutter, så første start er kl. 7:30 lokal tid svarende til kl. 13:30 dansk tid.

Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay Total. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Masters, leaderboard
– alternativ på pgatour.com
Masters, Track (følg alle spillere)
Masters, My Group (se video med alle slag)

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk