Legends TourStjernespækket felt i Shipco Masters

Stjernespækket felt i Shipco Masters

Fredag var sidste frist for tilmelding til Staysure Tour-turneringen, Shipco Masters, og vi kender nu det endelige felt af legendariske spillere, der kommer til start på Simon’s Golf Club.

Touren for de over 50-årige viser sig for første gang på europæisk grund i 2018 sæsonen, når de fire sejrende Ryder Cup kaptajner tee’er ud i Danmark den 1. – 3. juni.

2014’s vindende kaptajn, Paul McGinley, den i 2010 sejrende kaptajn og 5 gange vinder af Ryder Cup som spiller, Colin Montgomerie, José María Olazábal, der orkestrerede ”Miraklet på Medinah” og Ian Woosnam, der førte Team Europa til en knusende sejr over Team USA i 2006.

José María Olazábal bæres af holdet efter sejren i Ryder Cup 2012 – Foto: golfsupport.nl

Sammen med de fire succesrige Ryder Cup kaptajner stiller 11 tidligere Ryder Cup spillere til start fra 1970’erne til 2002; inklusiv Peter Baker, Gordon Brand Jnr, Eamonn Darcy, David Gilford, Barry Lane, Philip Price, Ronan Rafferty, Costantino Rocca, Jarmo Sandelin, Des Smyth, and Philip Walton.

Steen Tinning

Sidste års vinder af John Jacobs Trofæet, amerikaneren Clark Dennis, der toppede 2017 ranglisten, lægger også vejen forbi Denmark sammen med tidligere Staysure Tour nr. 1, australieren Peter Fowler.

Også med i den første udgave af Shipco Masters feltet er de fem spillere, der klarede sig gennem kvalifikationsturneringen i begyndelsen af ugen; Nick Mitchell, Peter Scott, Søren Telling, Mark Wharton og Peter Wilson.

– Vi er overvældede af det stjernespækkede felt af store spillere, der kommer til Shipco Masters. Det er fantastisk at se så mange af Europas legendariske spillere stille op sammen på ét sted, udover Senior Open, og kan næsten ikke vente med at komme i gang, siger Shipco Masters General Manager, Henrik Bergqvist.

Se hele deltagerlisten her

Det ikoniske par 3 hul på Simon’s Golf Club, nr. 1 på B-sløjfen – Foto: Casper Bay Grauballe

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk