AnbefaletEuropa Tour turnering tager opgør med langsomt spil - tager tid på...

Europa Tour turnering tager opgør med langsomt spil – tager tid på alle slag

Under næste års Europa Tour turnering i Østrig vil der være ekstra fokus på langsomt spil, da der bliver taget tid på alle spillernes slag. Det koster straffeslag, hvis man er langsom.

Under The 2018 Shot Clock Masters på Diamond CC i Østrig må alle 120 spillere i feltet som udgangspunkt bruge 40 sekunder pr. slag. Er man den første i en gruppe til at slå et slag har man 50 sekunder.

Hvis tidsgrænsen overskrides får man ét straffeslag. Det er pr. gang, så nogle vil sikkert pådrage sig flere straffeslag under turneringen. På leaderboardet vil en overtrædelse blive indikeret med et rødt kort ud for spillerens navn.

Intet nyt i reglerne men nu tages der tid på alle slag

Som udgangspunkt har Europa Tour pro’erne i forvejen altid 40 sekunder pr. slag, medmindre de f.eks. slår det første slag på et hul. Normalt tages der dog ikke tid, medmindre man “er på klokken”, så meget ofte bruges der noget længere tid end de tilladte 40 – 50 sekunder.

Mulighed for time-out to gange under hver runde

Under hver af de fire slagspilsrunder har spillernes mulighed for at tage to time-outs, hvis de står overfor en særlig svær eller tidskrævende situation.

Tager man en time-out, får man dobbelt så lang tid til slaget dvs. 80 – 100 sekunder.

Det bliver den første professionelle golfturnering, hvor der tages tid på alle spillernes slag. Man prøvede det på ét hul under GolfSixes, som blev vundet af Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard.

Håber at runderne bliver 45 minutter hurtigere
Foto: golfsupport.nl

Det er Europa Tourens forventning, at runderne bliver omkring 45 minutter hurtigere, så det de første dage vil tage omkring 4 timer for en 3-bold og 3 timer og 15 minutter for en 2-bold i weekenden. På nuværende tidspunkt er det ikke usædvanligt, at Europa Tour runder tager længere tid end 4 timer og 45 minutter, så man kan meget vel ende med at spare endnu mere tid.

– The 2018 Shot Clock Masters er en fascinerende tilføjelse til vores turneringsprogram næste år. Det vil ikke blot hjælpe os med at bekæmpe langsomt spil, men også yderligere understrege vores ambition om nytænktning, siger Europa Tour direktøren Keith Pelley i en pressemeddelelse.

Bernd Wiesberger, der er den bedste spiller fra Østrig, ser det som en god måde at fokusere på hurtigere spil, og han ser frem til den øgede fokus på turneringen. Arrangørerne ser også frem til hurtigere golf, som vil gøre det mere interessant for tilskuere og tv-seere.

The 2018 Shot Clock Masters spilles fra den 7. – 10. juni 2018. Det er en forsættelse af Lyoness Open powered by Organic+, hvor Dylan Fritellly vandt i år.

Bernd Wiesberger – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk