PopulærtDP World TourFlere store profiler har fravalgt OL

Flere store profiler har fravalgt OL

Flere store profiler heriblandt Dustin Johnson, Tyrrell Hatton, Louis Oosthuizen, Matthew Fitzpatrick og Sergio Garcia har fravalgt at deltage ved OL i Tokyo, og en del har meldt fra kort før kvalifikationsfristen den 21. juni.

Dustin Johnson, der er nr. 2 på verdensranglistem, meldte fra tilbage i marts måned som pt. eneste amerikaner. USA kan dog maksimalt stille med fire af de 60 spillere, selvom 10 af verdensranglistens top-15 er fra USA, så alene af den grund er flere profiler ikke med.

Tyrrell Hatton fra England, der er nr. 11 på verdenranglisten, har også meldt fra. Udover Hatton har også Matthew Fitzpatrick og Lee Westwood fravalgt OL. Som nr. 20 på verdensranglisten var Paul Casey næstbedst for Storbritannien, så han deltager sammen med Tommy Fleetwood.

Det betyder så også, at den forsvarende OL guldvinder Justin Rose ikke er med. Rose er nr. 44 på verdensranglisten og førstereserve hvis Casey eller Fleetwood melder fra.

Svenske Henrik Stenson og Matt Kuchar fra USA, der fik henholdsvis sølv og bronze i Rio, har heller ikke kvalificeret sig til OL i år.

Henrik Stenson, Justin Rose og Matt Kuchar efter OL Rio 2016 – Foto: IGF

Louis Oosthuizen, der er nr. 12 på verdensranglisten, skrev tirsdag på Twitter at han fravælger OL for at fokusere på PGA Tour of FedExCup afslutningen og familien som har købt et landbrug i Florida.

Made in HimmerLand presented by FREJA vinderen Bernd Wiesberger vil også fokusere på PGA Tour i jagten på et PGA Tour kort og Adam Scott vil bruge tid med familien.

Garcia vil hellere spille Ryder Cup

Sergio Garcia kalder det én af de sværeste beslutninger i sit liv, at han har fravalgt OL. Men han skriver på Twitter, at første prioritet er at repræsentere Spanien i Ryder Cup uden at skulle have et wild card.

Var Garcia kvalificeret til Ryder Cup, så ville han også spille OL, men den ære ville kræve fuld mental fokus, så verdensranglistens nr. 48 sender pladsen videre til Rafa Cabrera Bello. Han stiller op sammen med Jon Rahm, der er nr. 1 på verdensranglisten.

De to bedste tyskere er ikke med

De to bedste tyskere stiller ikke op ved OL, da både Martin Kaymer på 99. pladsen og Stephan Jaeger på 114. pladsen har meldt fra.

36-årige Martin Kaymer, der blev nr. 15 ved OL i Rio 2016, forklarer sit afbud med, at alt er anderledes pga. COVID-19. Han mener ikke, der vil være en hold-ånd ved OL, og med de mange restriktioner synes han slet ikke, at man skulle afholde OL i år. Kaymer håber, at kvalificere sig igen i 2024, hvor OL afholdes i Paris.

Maximilian Kieffer og Hurly Long der er henholdsvis nr. 193 og 263 på verdensranglisten, er dermed de to kvalificerede spillere fra Tyskland.

Martin Kaymer – Foto: golfsupport.nl
Afbud giver to norske spillere

Som nr. 14 på verdensranglisten var Viktor Hovland fra Norge sikker deltager, og efter de sene afbud får han selskab af Kristian Krogh Johannessen, der er nr. 292.

Skotland stiller op for Storbritannien

I OL sammenhæng Skotland en del af Storbritannien. Det betyder at bl.a. Robert MacIntyre og Martin Laird, der er henholdsvis nr. 50 og 105, er i hård konkurrence med primært de engelske spillere om de to pladser og således er de ikke kvalificeret.

Robert MacIntyre – Foto: golfsupport.nl
OL spilles kort før sæsonens sidste turneringer på PGA Tour

Herrernes golfturnering spilles fra den 29. juli til 1. august, mens damerne spiller fra den 4. – 7 august.

Det er i en periode med mange store turneringer. Herrernes OL-golfturnering begynder således halvanden uge efter The Open på Royal St. George’s i England fra den 15. – 18. juli, og ugen efter OL er der WGC – FedEx St. Jude Invitational i USA fra den 5. – 8. august.

Fra den 12. – 15. august er Wyndham Championship den sidste regulære turnering i PGA Tour sæsonen inden FedExCup slutspillet begynder den 19. august med The Northern Trust efterfulgt af BMW Championship og sæsonfinalen Tour Championship fra den 2. – 5. september.

Derefter er der Europa Tourens BMW PGA Champonship på Wentworth fra den 9. – 12. september og Ryder Cup fra den 24. – 26. september.

Teestedsmarkering ved OL 2016 – Foto: IGF

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk