PopulærtDP World TourAdam Scott vil ikke spille OL i Tokyo

Adam Scott vil ikke spille OL i Tokyo

40-årige Adam Scott fra Australien har fravalgt at deltage ved OL i Tokyo for at være sammen med familien i en periode med mange store golfturneringer.

Adam Scotts svenske manager Johan Elliot siger til Golf Channel, at han i den periode vil blive hjemme ved hustruen og deres tre børn.

Adam Scott meldte også afbud til OL 2016 i Rio. Han har vundet 14 turneringer på PGA Tour og senest Genesis Invitational 2020.

Adam Scott er den anden af de største navne, som aktivt har meldt fra til OL 2020 i Tokyo, da verdensetteren Dustin Johnson meldte afbud i marts.

Halvanden uge efter The Open

Herrernes golfturnering spilles fra den 29. juli til 1. august, mens damerne spiller fra den 4. – 7 august.

Det er i en periode med mange store turneringer. Herrernes OL-golfturnering begynder således halvanden uge efter The Open på Royal St. George’s i England fra den 15. – 18. juli, og ugen efter OL er der WGC – FedEx St. Jude Invitational i USA fra den 5. – 8. august.

FedExCup slutspillet begynder den 19. august med The Northern Turst efterfulgt af BMW Championship og sæsonfinalen Tour Championship fra den 2. – 5. september.

Adam Scott er pt. næstbedste australier

Som udgangspunkt er der op til to spillere fra hvert land, som kvalificerer sig til OL. Som pr. nr. 36 på verdensranglisten er Adam Scott den næstbedste fra Australien, hvor Cameron Smith er nr. 25.

Marc Leishman er nr. 37, Matt Jones nr. 54 og Jason Day nr. 59.

Rose vandt OL 2016 i Rio

Justin Rose vandt guld ved OL 2016 i Rio, hvor Marcus Fraser og Scott Hend var med fra Australien. Marcus Fraser blev nr. 5 og Scott Hend nr. 39.

Adam Scott efter sejren i The Genesis Invitational 2020 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk