Legends TourSenior Open kvalifikationen glippede for Henrik Simonsen

Senior Open kvalifikationen glippede for Henrik Simonsen

Dansk-amerikanske Henrik Simonsen deltog i mandagens amerikanske kvalifikationsturnering om pladser i The Senior Open presented by Rolex. Det lykkedes ham desværre ikke at kvalificere sig til den europæiske senior major, som han spillede i 2018.

På Firestone CC blev der spillet om 10 pladser plus reserver i Senior Open. Ved en runde i +5 blev Henrik Simonsen nr. 56, så han var langt fra en plads i Senior Open. Han er fra Silkeborg, men har de seneste mange år boet i USA, hvor han er klub-pro på den Pete Dye designede The Honors Course i Tennessee. Der er mere om ham nederst i denne artikel.

Jay Williamson vandt i -5 foran Bob Sowards i -4 og amatøren Bob Royak i -3. Vi ville have skrevet denne artikel tidligere på ugen, men har haft meget svært ved at få bekræftet det antal pladser man spillede om.

Tre kvalifikationsturneringer i Europa

Mandag den 19. juli er der tre kvalifikationsturneringer i England.

The Senior Open presented by Rolex spilles fra den 22. – 25. juli på Sunningdale GC i England. Senior Open 2020 blev aflyst pga. COVID-19, så Bernhard Langer er forsvarende mester, da han vandt den europæiske senior major for fjerde gang i 2019.

The Senior Open Qualifier USA, resultat

Mere om Henrik Simonsen
Henrik Simonsen under KitchenAid Senior PGA Championship 2021 – Foto: Montana Pritchard/PGA of America

Henrik Simonsen har to gange deltaget i senior major turneringen KitchenAid Senior PGA Championship og senest i år, hvor han missede cuttet da Alex Cejka vandt. Han missede også cuttet i 2019.

Han kvalificerede sig også til The Senior Open presented by Rolex 2018, hvor han missede cuttet, mens kvalifikationen til The Senior Open glippede i 2019.

Som vennen Thomas Bjørn spillede Henrik Simonsen på Challenge Touren i 1993-94, hvor de rejste rundt sammen. Han har også spillet turneringer i USA, heriblandt fem på PGA Tour og senest i 2005, uden dog at få det helt store gennembrud. Siden midten af 90’erne har han fokuseret på trænergerningen.

Henrik Simonsen fik Den Gyldne Golfbold 1989 for sejren i de åbne franske mesterskaber.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk