BettingBetting tips, uge 5 2018

Betting tips, uge 5 2018

Præmiesummen i Malaysia er den samme som i Abu Dhabi og Dubai, men feltet er ikke helt ligeså stærkt i Maybank Championship.

Der er dog stadig et ganske stærkt felt med bl.a. Henrik Stenson og fire danskere; Lucas Bjerregaard, Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn.

På PGA Tour gælder den farverige Waste Management Phoenix Open, som Hideki Matsuyama har vundet de seneste to år. Der er flere hundrede tusinde tilskuere, som er med til at skabe en seværdig fest. Nr. 2, 3, 4, 5 og 7 – Jon Rahm, Jordan Spieth, Justin Thomas, Hideki Matsuyama og Rickie Fowler – er blandt deltagerne.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Maybank Championship

Alexander Levy (Vinder til odds 16,5)
Er blevet nr. 4 og 7 de seneste to uger, og med en 4. plads i Maybank Championship sidste år, så er han et oplagt valg. Den 27-årige franskmand drømmer om en plads på Thomas Bjørns Ryder Cup hold, og to af hans fire Europa Tour sejre har været i Asien, da han vandt Volvo China Open 2014 og 2017.

David Lipsky (Vinder til odds 50)
Blev nr. 6 i Dubai, hvor feltet var stærkere end i denne uge, og nr. 6 i Malaysia sidste år. Amerikanske Lipsky begyndte sin karriere på Asian Tour, hvor han vandt Tourskolen i 2012 og Order of Merit i 2014, hvor han vandt Omega European Masters.

Thomas Detry (Vinder til odds 50)
Talentfulde Thomas Detry fra Belgien gjorde det fint i Mellemøsten med en 9. plads i Abu Dhabi og en 22. plads i Dubai. Blev nr. 10 i Hong Kong, så han er fremme som nr. 22 på Race to Dubai ranglisten


Waste Management Phoenix Open

Jon Rahm (Vinder til odds 12,5)
Var også på listen i sidste uge, hvor han blev nr. 29 i sit titelforsvar. Nu er han tilbage i området, hvor han gik på college, og han blev nr. 5 i turneringen som amatør i 2015, mens han blev nr. 16 sidste år.

Rickie Fowler (Vinder til odds 15,5)
Fowler var ligeledes på listen i sidste uge, hvor han skuffede med et misset cut. Han er svær at komme udenom i Phoenix Open, hvor han blev nr. 4 sidste år og nr. 2 i 2016, ligesom han blev nr. 2 tilbage i 2010.

Hideki Matsuyama (Vinder til odds 12,5)
Det er sjældent, at samme spiller vinder tre år i træk, men det sker. Matsuayam har deltaget i Phoenix Open fire gange, hvor det er endt med to sejre, en 2. plads i 2015 og en 4. plads i 2014! Blev nr. 12 i sidste uge, og før det nr. 4. 5 og 5, så han er tilmed i ganske god form.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Omega Dubai Desert Classic
  • Rory McIlroy (Vinder til odds 5,6) – Nr. 2
  • Henrik Stenson (Vinder til odds 12,5) – Nr. 6
  • Sergio Garcia (Vinder til odds 11,5) – Nr. 32
  • Thorbjørn Olesen (Top-10 til odds 6,2) – Nr. 29
Farmers Insurance Open
  • Jon Rahm (Vinder til odds 9,2) – Nr. 29
  • Marc Leishman (Vinder til odds 26) – Nr. 8
  • Rickie Fowler (Vinder til odds 14) – MC

Med 7 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 700 kr. dvs. et underskud på 700 kr.

År til dato:

Indsats: 2.700 kr.
Gevinst: 126 kr.
Samlet: – 2.574 kr.


Vindere i 2018

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste:

Uge 2: EurAsia Cup
Team Europe (Vinder til odds 1,26) = 126 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk