AnbefaletBenjamin Poke og Rasmus Højgaard fik Europa Tour kort på Tourskolen

Benjamin Poke og Rasmus Højgaard fik Europa Tour kort på Tourskolen

Benjamin Poke blev en suveræn vinder af Europa Tourens Tourskole, hvor Rasmus Højgaard blev nr. 5, så begge har kvalificeret sig til Europa Tourens 2020 sæson, som allerede begynder i næste uge. Det lykkedes desværre ikke for Nicolai Højgaard, at spille sig til et Europa Tour kort.

Benjamin Poke var på en delt andenplads efter den første af de seks runder, og har haft føringen siden anden runde. Efter femte runde førte han med to slag, mens Rasmus Højgaard var nr. 16 og Nicolai Højgaard nr. 33. Top-25 og lige fik et Europa Tour kort, hvilket endte med at være 28 spillere.

Benjamin Poke vandt og Rasmus Højgaard blev nr. 5

Inden finalerunden havde Benjamin Poke ni slag at give af for at holde sig i top-25, men han fortsatte det gode spil, og efter -4 på for-ni førte han med hele fem slag.

Det endte med dagens næstbedste runde i -7 og en overbevisende sikker sejr på seks slag til Benjamin Poke, som vandt i -25 foran Grégory Havret i -19, Alejandro Cañizares i -18 og S.S.P Chawrasia. Alle tre er tidligere vindere på Europa Touren.

Benjamin Poke er den første dansker nogensinde, som vinder Europa Tourens Tourskole, og udover æren får han også en præmiecheck på 17.000 €.

Rasmus Højgaard spillede også en forrygende flot runde i -5, så han blev delt nr. 5 i -16, og kommer dermed også på Europa Touren i 2020.

Rasmus Højgaard – Foto: golfsupport.nl

Desværre det ikke for Nicolai Højgaard at kvalificere sig til Europa Touren. Inden finalerunden var han ét slag fra top-25, mens efter en runde i +1 faldt han tilbage til en 51. plads i -7.

Nicolai Højgaard var allerede sikker på et fuldt Challenge Tour kort i 2020, ligesom han via sin 140. plads på Race to Dubai ranglisten også har kategori 19 på Europa Touren, hvilket kan give adgang til enkelte turneringer.

Martin Simonsen og Nicolai Kristensen missede cuttet efter fjerde runde på Tourskolen, men er også sikre på et Challenge Tour kort i 2020.

Nicolai Højgaard – Foto: golfsupport.nl
Benjamin Poke: Fra Nordic League til Europa Touren

27-årige Benjamin Poke blev nr. 3 på Nordic League ranglisten i 2018, hvilket gav ham et Challenge Tour kort i 2019. Her opnåede han fem top-10 placeringer og blev nr. 29 på Challenge Tour ranglisten.

Rasmus Højgaard: Fra amatør til Europa Touren 

18-årige Rasmus Højgaard og hans tvillingebror Nicolai blev professionelle ved nytår. Begge blev en del af Team Made in Denmark, som sikrede dem nogle starter på Challenge Touren, hvilket Rasmus Højgaard udnyttede med top-10 placeringer, der gav adgang til flere turneringer og en kategori.

Rasmus Højgaard var ikke langt fra et Europa Tour kort via Challenge Tour ranglisten, hvor han blev bedste dansker på en 21. plads. Nu skal han spille på Europa Touren i 2020.

Seks Europa Tour vindere fik kortet tilbage

Amerikanske Sihwan Kim var dagens bedste med en runde i -8, hvormed han rykkede 38 pladser frem til en 17. plads, og sikrede sig dermed også et Europa Tour kort. Han var den eneste, som i finalerunden var bedre end Benjamin Poke og Rasmus Højgaard.

23 af de 156 deltagere på Tourskolen har tilsammen vundet 65 sejre på Europa Touren, og ti af dem klarede cuttet til finalerunderne.

Seks Europa Tour vinderen fik Europa Tour kortet via top-25, og det er Grégory Havret, Alejandro Cañizares, S.S.P. Chawrasia, Bradley Dredge, Darren Fichardt og Rikard Karlberg.

Alejandro Cañizares på 3. pladsen vandt Trophée Hassan II 2014, og var også på Tourskolen sidste år, hvor han delte førstepladsen med Zander Lombard.

Derimod lykkedes det ikke for bl.a. Marcel Siem på en 38. plads og Made in Denmark 2014 vinderen Marc Warren på en 51. plads.

Ikke et fuldt kort men adgang til mange turneringer

De 28 Europa Tour kort fra Tourskolen giver adgang til en række turneringer, men ikke alle.

Der er mange kategorier foran den kategori 17 top-25 og lige får fra Tourskolen. Over de seneste 5 år har vindere af Tourskolen i gennemsnit fået adgang til 29 Europa Tour turneringer den følgende sæson, mens nr. 25 er kunnet komme med i 19 turneringer. Et kort fra Tourskolen giver dog også et fuldt kort til Challenge Touren, så man kan spille der, hvis der er en periode, hvor man ikke har adgang til Europa Tour turneringer.

Europa Tour Tourskolen Final Stage, resultat

Grégory Havret – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk