Cutter & Buck TourHistorisk sæson en realitet – Tre danskere klar til Challenge Touren i...

Historisk sæson en realitet – Tre danskere klar til Challenge Touren i 2019

2018 blev en historisk dansk sæson på ECCO Tour og Nordic Golf League. For første gang nogensinde sluttede tre danskere i top-5 og sikrede sig dermed oprykning til Challenge Touren.

De to øvrige oprykkere er Aksel Kristoffer Olsen fra Norge og Jacob Glennemo, Sverige, der løb med de to første pladser på ranglisten såvel som ved Tour Final på Barsebäck.

Poke, Leth og Helligkilde klar til Challenge Touren i historisk dansk sæson

Et historisk stort kuld af danske talenter har kæmpet en indædt kamp i 2018 for at sikre sig oprykning til Challenge Touren i 2018. I sidste ende, så blev det Benjamin Poke, Martin Leth Simonsen og Marcus Helligkilde, der trak de længste strå mens Christian Gløët, Mathias Gladbjerg og Frederik Dreier blev sorteper som hhv. nummer seks, otte og ni. I alt sluttede hele syv danskere i top-10.

Benjamin Poke – Den bedste fadøl

Sæsonen startede med, at Benjamin Poke takkede pænt nej tak til wildcards til Challenge Touren. Målet var at spille sig til en plads i Top 5 på Nordic Golf League for den vej at kvalificere sig til Challenge Touren med en god kategori. Det mål nåede Københavneren i dag.

– Det er konge. Jeg er så glad. Jeg sidder lige nu og får den bedste fadøl jeg nogensinde har smagt. Det er så sejt at sikre sig kortet til allersidst, lyder det fra Poke fra terrassen på Barsebäck.

Martin Leth Simonsen – En vild uge for mig

For Martin Leth Simonsen startede sæsonen ligeledes med udskiftet fokus. I stedet for at opsøge enkelte starter på Challenge Touren, så skulle en stabil sæson på ECCO Touren give arbejdsro og dermed føre til en Top-5 placering på Nordic Golf League. En voksen og korrekt beslutning, som nu gav pote. Og så var slutningen på sæsonen endda lidt ekstra dramatisk for nordjyden, end de fleste var klar over.

– Det har været en vild uge for mig. Min kone skulle føde, min mor er blevet opereret og i alt kaosset kom jeg afsted uden sko, kasket og afstandsmåler, fortæller en glad Martin Leth Simonsen.

Martin Leth Simonsen skal nu skynde sig hjem, inden han i løbet af få dage bliver far for første gang. Sikke et år 2018 ender med at blive for nordjyden.

Martin Leth Simonsen – Foto: ECCO Tour
Marcus Helligkilde – Det største i karrieren

Alle anerkendte inden denne sæson det store talent, som Marcus Helligkilde besidder. De færreste regnede dog med, at Helligkilde i sin første sæson som professionel skulle spille med om Challenge Tour kortene. Ikke desto mindre så viste Smørum-drengen, at spillet var længere fremme, end de fleste forventede, og således blev han også – ganske fortjent – klar til Challenge Touren 2018.

– Det er det største, jeg har oplevet i min karriere. Jeg synes, det er mega fedt at gøre det som rookie, og at få en sejr i sæsonens tredjesidste turnering – som jeg vidste var meget vigtig. Jeg er så glad, fortæller Helligkilde fra Barsebäck.

Og mens Poke, Leth og Helligkilde først definitivt sikrede sig Challenge Tour kortet i denne uge, så var Aksel Kristoffer Olsen og Jacob Glennemo allerede inden denne uges Tour Final sikre på oprykning. Den vished brugte de til at slutte som nummer et og to i finaleturneringen.

Marcus Helligkilde – Foto: Swedish Golf Tour
Christian Gløët blev sorteper – alt håb er ikke ude

En sæson med to sejre og en tredjeplads plejer at være nok til at sikre sig oprykning til Challenge Touren. Men “plejer” er en lunefuld fætter, og det måtte Christian Gløët for alvor sande i dag. Gløët sluttede som nummer seks på GolfBox Nordic Golf League Ranking og dermed blot én plads udenfor den altafgørende top-5.

Alt håb er dog ikke ude for Gløët endnu. Alle fem spillere foran Gløët lever nemlig fortsat i European Tour Q-School, og skulle det lykkes blot en af disse at nå Final Stage OG klare cuttet, så vil vedkommende forbedre den kategori, som han i dag har sikret sig på Challenge Touren. Det medfører, at oprykningspladsen på GolfBox Nordic Golf League Ranking i stedet går til Christian Gløët. Gløët er ligeledes selv med i European Tour Q-School, så sæsonen er på ingen måde ovre.

Se slutstillingen på GolfBox Nordic Golf League Ranking her.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk