PopulærtDP World TourEuropa Tourens 2020 sæson

Europa Tourens 2020 sæson

Opdateret: Hong Kong Open skulle spilles i den første uge, men er blevet aflyst/udsat. Der er dog stadig Alfred Dunhill Championship fra den 28. november.

— oOo —

I august offentliggjorde Europa Touren den første del af 2020 sæsonen, som begynder den 28. november 2019, og nu har man offentliggjort hele kalenderen for 2020.

I 2020 sæsonen vil der mindst være 46 Race to Dubai turneringer i 29 forskellige lande heriblandt otte store Rolex Series turneringer. Og så er der selvfølgelig også OL i Tokyo og Ryder Cup i det kommende år.

De otte Rolex Series turneringer er Abu Dhabi HSBC Championship Presented by EGA i januar, Dubai Duty Free Irish Open i maj, Aberdeen Standard Investments Scottish Open i juli, BMW PGA Championship i september, Italian Open i oktober inden de tre sidste – Turkish Airlines Open, Nedbank Golf Challenge Hosted by Gary Player og sæsonfinalen DP World Tour Championship, Dubai – afslutter sæsonen i november.

Som i år spilles de fire majors fra april til juli med Masters fra den 9. – 12. april, US PGA Championship fra den 14. – 17. maj, US Open fra den 18. – 21. juni og The Open fra den 16. – 19. juli.

Flere turneringer med nye datoer

En del turneringer er rykket rundt til nye datoer, men der er ingen nye turneringer på programmet. Dog er det offentliggjort, at der kommer en ny turnering i Storbritannien fra den 6. – 9. august, som der bliver offentliggjort flere detaljer om senere.

Den svenske Scandinavian Invitation turnering er blandt dem, som har fået en ny dato, da den rykkes fra august til den 11. – 14. juni. Værtsbanen er endnu ikke offentliggjort.

Open de France vs. WGC – FedEX og British Masters vs. OL

Open de France rykkes tilbage til 2. – 5. juli, hvor den tidligere er blevet spillet, men det betyder så, at det er samme uge som WGC – FedEx St. Jude Invitational. De to var også i direkte karambolage i OL året 2016, hvor Europa Touren valgte, at WGC turneringen ikke var tællende, mens man lod Open de France tælle meget mere i Ryder Cup kvalifikationen, end den reelt var værd.

I OL-ugen er der også en Europa Tour turnering, da både herrernes turnering ved OL i Tokyo og Betfred British Masters spilles fra den 30. juli – 2. august.

Made in Denmark i maj – ugen efter US PGA Championship

Som i 2019 skal Made in Denmark presented by FREJA spilles i maj måned. Det er fra den 21. – 24. maj på Himmerland Golf & Spa Resort, hvilket er ugen efter US PGA Championship i USA og ugen inden Rolex Series turneringen Dubai Duty Free Irish Open.

Torsdag den 21. maj er det Kristi Himmelfartsdag, så arrangørerne håber naturligvis, at mange tilskuere vil tage en feriedag om fredagen og være til Made in Denmark presented by FREJA alle fire turneringsdage.

OL i Tokyo og Ryder Cup 2020 i USA

Udover Race to Dubai turneringerne er der holdturneringen GolfSixes Cascais den 9. – 10. maj, mens herrernes turnering ved OL i Tokyo spilles fra den 30. juli – 2. august.

Ryder Cup 2020 spilles den 25. – 27. september på Whistling Straits i Wisconsin, USA. Den europæiske kvalifikation er begyndt, og afsluttes med BMW PGA Championship den 13. september.

Se vores kalender her på 19hul.dk

Se hele turneringsprogrammet på Europa Tourens hjemmeside.

Du kan også se turneringerne i den samlede tourkalender her på 19hul.dk. Du finder kalenderen her eller under menupunktet Leaderboards i toppen, hvor man kan trykke på turneringen og se et Google kort over banen.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk