PopulærtPGA TourAlle Masters profilerne er klar igen ved RBC Heritage på Hilton Head

Alle Masters profilerne er klar igen ved RBC Heritage på Hilton Head

Jon Rahm har knap fået den grønne jakke over skulderne før han er klar til endnu en stor turnering. Traditionsrige RBC Heritage har i år status som Designated Event, og derfor er hele verdenseliten klar i Harbour Town.

Turneringen kan ses på discovery+ (og Eurosport 2, red.) med danske kommentatorer.

RBC Heritage blev spillet for første gang i 1969 med Arnold Palmer som vinder, og det er en turnering, der gennem alle årene har tiltrukket sportens største profiler. Således også i år hvor syv af verdens top-10 er til start, på den traditionsrige Harbour Town Golf Links bane ved Hilton Head i South Carolina, der måske er bedst kendt for det rød- og hvidstribede fyr.

Jon Rahm er naturligvis den helt store profil i denne uge efter hans imponerende Masters-sejr i søndags, men som vi har set ved de andre Designated Events, så er alle de øvrige topspillere klar til at jagte verdens nummer et, og få en lille revanche mod spanieren. I alt 41 af verdens top-50 spillere er med i denne uge.

Jordan Spieth er forsvarende mester efter han besejrede Patrick Cantlay i et omspil for et år siden, og som Spieth spillede på Augusta National, kan han meget vel igen spille med om sejren og den ternede jakke, der gives til vinderen i denne uge. Det bliver spændende at se de spillere, der var med fremme på Augusta, men også Justin Thomas, der skuffende ikke klarede cuttet i sidste uge, og derfor er kommet noget mere udhvilet, og gerne vil vise, at de skuffende spil i anden runde på Augusta National var en enlig svale.

Inden aftenens hovedudsendelse begynder torsdag og fredag aften, kan man følge Featured Groups eller PGA Tour Live fra RBC Heritage allerede fra klokken 13.00.

Torsdag kan man blandt andet følge Max Homa, Matt Fitzpatrick og Rickie Fowler samt Justin Thomas, Viktor Hovland og Sam Burns, mens en af fredagens tidlige tv-bolde er Jon Rahm, Jordan Spieth og Adam Scott.

RBC Heritage Open kan følges på discovery+
  • Torsdag den 13.4.: 20.00 – 00.00
  • Fredag den 14.4.: 20.00 – 00.00
  • Lørdag den 15.4.: 19.00 – 00.00
  • Søndag den 16.4.: 19.00 – 00.00

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. Nu 25-årige Katsuragawa vandt også...

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk