PopulærtDP World TourUSA har solid føring inden singlerne

USA har solid føring inden singlerne

USA med Patrick Reed som den helt store profil var klart bedst i lørdagens four-ball matcher, så inden søndagens 12 singler fører USA med 9½ – 6½. Se højdepunkter ovenfor.

Europa havde ellers kæmpet sig tilbage, så føringen kun var på 6½ – 5½ inden four-ball matcherne.

Tre point bliver svært at hente for Europa, men for fire år siden var USA foran 10 – 6 inden singlerne. Miraklet på Medinah endte med en sejr til Europa på 14½ – 13 ½.

McIlroy og Pieters har vundet deres tre matcher sammen
I lørdagens første four-ball var Rory McIlroy og Thomas Pieters overbevisende, da de vandt 3&1 over Brooks Koepka og Dustin Johnson. Særligt rookien Pieters imponerede stort med bl.a. tre afgørende birdies på de sidste 5 huller. Det var McIlroy og Pieters tredje match sammen under denne Ryder Cup, og de har vundet dem alle.

Danny Willett og Lee Westwood har ikke spillet overbevisende de første dage. Desværre fortsatte deres trængsler, da de missede flere vigtige putts undervejs, så Ryan Moore og J.B. Holmes vandt 1 op. Det gik galt for Willett og Westwood på både 17. og 18. hul, så matchen endte med at Westwood missede et putt fra under 1 meter.

Martin Kaymer spillede sig lidt op, men leverede stadig ikke helt på aller højeste niveau. Sammen med Sergio Garcia tabte han 2&1 til Phil Mickelson og Matt Kuchar.

Patrick Reed spillede forrygende
Henrik Stenson og Justin Rose skulle for tredje gang under denne Ryder Cup spille mod Jordan Spieth og Patrick Reed. De første to opgør var endt med en sejr til hver.

Rose og Stenson spillede som sådan ganske udmærket, men kunne intet stille op mod Patrick Reed. Jordan Spieth var også med og bidrog med et par birdies, men allerede fra tidligt på runden var han synligt generet af en (tilsyneladende) håndskade, som vi endnu ikke kender omfanget af.

Stenson vandt 1. hul med en birdie, men fra 5. hul lavede Reed en birdie, en eagle og to birdies, så USA kom 3 op efter 8 huller! Yderligere to birdies på 14. og 15. hul sikrede reelt sejren, der endte på 2&1.

12 singler søndag
Ryder Cup 2016 afsluttes med 12 singler søndag. Holdene er i skrivene stund endnu ikke sat, men den første single begynder søndag aften kl. 18:04 dansk tid. Den sidste begynder kl. 20:05.

Ryder Cup sendes på Viasat Golf, Viaplay.dk og TV3 Sport 1. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Ryder Cup, leaderboard

De otte der sad udenfor i four-ball
Andy Sullivan kom ikke på banen lørdag, da han sad ude i four-ball sammen med Matthew Fitzpatrick, Chris Wood og Rafa Cabrera Bello.

Rickie Fowler, Brandt Snedeker, Jimmy Walker og Zach Johnson sad over for USA.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open, der blev afkortet til tre runder. Niklas Nørgaard kæmpede for top-10, men sluttede udenfor top-30. Det var første...

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship på Asian Tour og Korean Golf Tour. Inden finalerunden førte Junghwan Lee fra Sydkorea i -11...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk