ECCO TourUNICEF Championship starter onsdag på Lübker

UNICEF Championship starter onsdag på Lübker

Onsdag er ECCO Tour tilbage når Lübker Golf Resort på Djursland igen lægger græs til UNICEF Championship, og hele 164 spillere har meldt deres ankomst til det populære og prisvindende anlæg.

Præcis som sidste år er UNICEF særligt i fokus denne uge. ECCO Tour støtter gennem hele sæsonen UNICEFs arbejde for verdens børn, og der er ved denne uges pro-ams allerede samlet mere end 20.000 kroner ind til organisationen.

Ved sidste uges Challenge Tour-turnering i København, Copenhagen Challenge presented by Ejner Hessel, sluttede de tre øverste på Road to Europe i top fem, og de tre spillere har derfor valgt at tage en uge mere på Challenge Touren denne uge i Tjekkiet. Det er de to svenskere Charlie Lindh og Christofer Blomstrand og finske Matias Honkala. Det betyder, at norske Andreas Halvorsen og danske Alexander Franes, ranglistens nummer fire og fem, kan hente ind på de tre foranliggende.

Det samme kan islandske Axel Boasson, der er nummer seks på ranglisten, da han ligeledes er med på Lübker denne uge. Den forsvarende vinder Christian Jacobsen er også tilbage. Korsør-spilleren slog sidste år Jeppe Kristian Andersen i omspil på Lübker. Spillerne skal gennem tre runder på Lübkers Sand og Sky baner. Finalerunden spilles fredag, og der er som sædvanlig gratis adgang alle tre dage.

Møn-spilleren Alexander Frances havde en god uge sidste uge på Challenge Touren på Royal Golf Club i København. Han sluttede som nummer 14, og han jagter sæsonens første sejr. Sæsonens eneste danske vinder, Victor Sidal Svendsen, er også med på Lübker. Han er nummer 19 på ranglisten. Søren Lind (9), Morten Toft Hansen (12), Sebastian Wiis (14), Peter Launer Bæk (17) og den forsvarende vinder Christian Jacobsen (18) udgør de resterende danskere i top 20 på den rangliste, hvor der til efteråret er kort til Challenge Tour til top 5.

De første bolde går ud klokken 7.30 onsdag morgen, og tilskuere er meget velkomne.

Følg med på leaderboardet her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk