AnbefaletTiger gør comeback med 17 år gammel putter

Tiger gør comeback med 17 år gammel putter

Når Tiger Woods gør comeback i denne uge, så er det med nyt køller og bolde samt en 17 år gammel putter i bag’en! En putter som han brugte under 13 af sine 14 major sejre.

Nike er stoppet med at lave golfudstyr, hvilket stiller spillere som Tiger frit til at bruge andre mærker. Nike fokuserer nu udelukkede på at blive de førende indenfor golfsko og tøj. Tiger spiller da også fortsat i Nike tøj, ligesom han spiller i den nye Nike TW’17.

På et pressemøde tirsdag sagde Tiger, at han fortsat vil teste forskellige udstyr, så næste år er det ikke sikkert, at han vil spille med det samme som nu.

Se video fra pressemødet ovenfor, hvor Tiger også fortæller, at det er første gang, han spiller med en kølle der kan justeres. Det giver ham nogle udfordringer, da han forsøger at lære den nye teknologi.

En blandet bag med en gammel putter
Tiger spiller med TaylorMade M2 køller, mens han fortsat spiller med Nike jern mens boldene er udskiftet til Bridgestone B330S.

Tiger har fundet sin gamle Titleist Scotty Cameron Newport 2 putter frem. Ifølge Golf Digest er det den samme putter, som Tiger brugte fra 1999 til 2008 under bl.a. 13 af de 14 major sejre han har vundet i karrieren!

– De to puttere som ikke må røres
Tiger har vundet 13 majors med denne Titleist Scotty Cameron Newport 2 putter, mens han brugte en anden under Masters 1997. Som Tiger fortæller i videoen ovenfor, så er det de eneste to puttere, som sønnen Charlie ikke må røre.

Nedenfor ses det udstyr, som Tiger forventes at have i bag’en torsdag:

Driver: TaylorMade M2
Fairway køller: TaylorMade M2
Jern: Nike Forged Blades
Wedges: Nike VR Forged X3X
Putter: Titleist Scotty Cameron Newport 2
Bold: Bridgestone B330S
Sko: Nike TW’17

C More Golf sender direkte hver aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Hero World Challenge, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. Nu 25-årige Katsuragawa vandt også...

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk