Legends TourKen Tanigawa vandt US Senior PGA Championship

Ken Tanigawa vandt US Senior PGA Championship

Ken Tanigawa vandt KitchenAid Senior PGA Championship, der er en major på både PGA Tour Champions og Staysure Tour, hvor danske Henrik Simonsen var med på Oak Hill Country Club. I videoen ovenfor ses højdepunkter fra finalerunden.

Efter runder i +6 og +9 sluttede Henrik Simonsen i +15, hvilket lyder voldsomt, men det var blot seks slag fra cutgrænsen. Nederst i denne artikel kan der læses mere om Henrik Simonsen.

Ken Tanigawa vandt sin anden sejr

Inden finalerunden førte den forsvarende mester Paul Broadhurst i -6 foran Retief Goosen i -4, mens Ken Tanigawa var på en delt 3. plads i -3.

En runde i par var nok for Ken Tanigawa til at vinde i -3 foran Scott McCarron i -2, mens Paul Broadhurst blev nr. 3 i -1 efter en finalerunde i +5.

Retief Goosen blev nr. 4 i par foran Scott Parel i +2 og John Riegger i +3.

Bernhard Langer og Jesper Parnevik delte 12. pladsen i +7, mens Colin Montgomerie, Paul Lawrie og Vijay Singh delte 21. pladsen i +9. Steve Stricker blev nr. 41 i +12 og Paul McGinley nr. 70 i +21.

Miguel Angel Jiménez og John Daly var blandt dem der missede cuttet.

Tanigawa var amatør indtil han kom på PGA Tour Champions

Nu 51-årige Ken Tanigawa har tidligere spillet på Web.com Tour, men indstillede karrieren for omkring 16 år siden, og fik siden sin amatørstatus tilbage. Han er født i Japan, men spillede college-golf i USA, og er siden blevet amerikansk statsborger.

I 2017 deltog han som amatør i PGA Tour Champions Tourskolen, og blev professionel igen, da han kvalificerede sig til den amerikanske senior tour.

I 2018 vandt han PURE Insurance Championship, og blev årets rookie på PGA Tour Champions. Nu har han vundet sin anden sejr på PGA Tour Champions, og sin første major.

KitchenAid Senior PGA Championship, resultat

Henrik Simonsen er fra Silkeborg, men bor i USA

Henrik Simonsen er fra Silkeborg, men har de seneste mange år boet i USA, hvor han er klub-pro på den Pete Dye designede The Honors Course i Tennessee.

Som vennen Thomas Bjørn spillede han på Challenge Touren i 1993-94, hvor de rejste rundt sammen. Han har også spillet turneringer i USA, heriblandt fem på PGA Tour og senest i 2005, uden dog at få det helt store gennembrud, så siden midten af 90’erne har han fokuseret på trænergerningen. Henrik Simonsen fik Den Gyldne Golfbold 1989 for sejren i de åbne franske mesterskaber.

Han kvalificerede sig også til The Senior Open presented by Rolex 2018, hvor han missede cuttet.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. Nu 25-årige Katsuragawa vandt også...

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk