PopulærtDP World TourPuljerne i GolfSixes som spilles lørdag og søndag

Puljerne i GolfSixes som spilles lørdag og søndag

Der er trukket lod til de fire puljer i weekendens GolfSixes, hvor Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard spiller for Danmark. Danmark er kommet i pulje A med England, Holland og Indien – se alle puljerne nederst i denne artikel.

Der er 16 to-mandshold i turneringen, som er seedet efter placering på verdensranglisten. Man har taget summen af de to spilleres verdensranglisteplacering, hvorefter de fire højest rangerede hold er seedet i pulje A – D.

De resterende 12 hold er inddelt i tre grupper efter deres placering på verdensranglisten; 5 – 8, 9 – 12 og 13 – 16. Èt hold fra hver gruppe er derefter placeret i de fire puljer efter lodtrækning.

Danmark er seedet som nr. 5

Baseret på verdensranglisten er Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard seedet som nr. 5.

England, Thailand, Australien og Sydafrika er de fire højest seedede hold.

Danmark er således i pulje med favoritterne fra England. Det engelske hold består af Chris Wood og Andy Sullivan, som begge var på Ryder Cup holdet i 2016. Wood og Sullivan spillede også sammen under World Cup 2016, hvor de blev nr. 13, da Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen vandt.

Der er fire Ryder Cup spillere i feltet. Udover Wood og Sullivan er det Nicolas Colsaerts, som spillede Ryder Cup 2012, mens Jamie Donaldson var på holdet i 2014.

Alle puljematcher spilles lørdag

Alle matcher spilles som Greensome over blot 6 huller, så alle puljematcher spilles lørdag. Man spiller alle 6 huller, da antal vundne huller er afgørende ved pointlighed i puljen.

I Greensome slår begge spillere ud fra teestedet, hvorefter de vælger den bedste bold som de skiftevis slår til. Så hvis danskerne f.eks. vælger Thorbjørns drive, så slår Lucas andetslaget, mens Thorbjørn slår tredjeslaget.

Der gives 3 point for en sejr og 1 point ved uafgjort.

Kvartfinaler, semifinaler og finale søndag

De to bedste fra hver pulje går videre til kvartfinalerne søndag, hvor man igen spiller Greensome over 6 huller. Her spiller man ikke nødvendigvis matchen færdig, hvis den er afgjort inden 6. hul. Semifinalen og finalen spilles også søndag.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Nedenfor ses de fire puljer i GolfSixes. Tallet i parentes er holdets seedning baseret på verdensranglisten.

Pulje A

England – Chris Wood, Andy Sullivan (1)
Danmark – Thorbjørn Olesen & Lucas Bjerregaard (5)
Holland – Joost Luiten & Reinier Saxton (10)
Indien – S.S.P Chawrasia & Chikkarangappa S (13)

Pulje B

Thailand – Thongchai Jaidee & Kiradech Aphibarnrat (2)
Spanien – Pablo Larrazábal & Alejandro Cañizares (7)
Belgien – Nicolas Colsaerts & Thomas Detry (11)
Skotland – Richie Ramsay & Marc Warren (16)

Pulje C

Australien – Sam Brazel & Scott Hend (3)
Wales – Bradley Dredge & Jamie Donaldson (8)
USA – Paul Peterson & David Lipsky (9)
Portugal – Ricardo Gouveia & José-Filipe Lima (14)

Pulje D

Sydafrika – Darren Fichardt & Brandon Stone (4)
Frankrig – Alexander Levy & Grégory Bourdy (6)
Sverige – Joakim Lagergren & Johan Carlsson (12)
Italien – Matteo Manassero & Renato Paratore (15)

 

Andy Sullivan og Chris Wood

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship på Asian Tour og Korean Golf Tour. Inden finalerunden førte Junghwan Lee fra Sydkorea i -11...

Madison Young vandt Casino Del Sol Golf Classic

Madison Young vandt Epson Tour turneringen Casino Del Sol Golf Classic, der blev spillet fra torsdag til lørdag. Nicole Lørup var med, men efter runder...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk