PopulærtPGA TourPresidents Cup 2022 program, format og spilformer

Presidents Cup 2022 program, format og spilformer

Denne uges Presidents Cup er en Ryder Cup lignende turnering, hvor USA spiller mod resten af verden bortset Europa. Og ingen LIV Golf spillere har fået lov til at deltage, da PGA Tour har udelukket dem.

Selvom vi savner amerikanske LIV profiler som Dustin Johnson, Brooks Koepka, Patrick Reed og Bryson DeChambeau, så er alle 12 spillere fra USA i top-25 på verdensranglisten. Fra det internationale hold mangler Cameron Smith, Louis Oosthuizen, Joaquinn Niemann og Abraham Ancer, så de er noget mere svækket.

Nedenfor kan du blive klogere på formater og spilformerne, som er four-ball, foursome og singler. Der spilles udelukkende hulspil på Quail Hollow Club i Charlotte, North Carolina.

Presidents Cup sendes direkte på GOLFTV, discovery+ og Eurosport 2. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Presidents Cup, leaderboard

Program

Presidents Cup spilles over fire dage med 30 matcher i alt.

Fra 2019 skal de 12 spillere på hvert hold minimum spille én match inden søndagens 12 singler, hvor der tidligere var krav om, at man skulle deltage i to matcher inden singlerne.

Torsdag: 5 x Foursomes
Fredag: – 5 x Four-ball
Lørdag: 4 x Foursomes efterfulgt af 4 x Four-ball
Søndag: – 12 x singler

Formatet

Der spilles hulspil, så man tæller ikke antal samlede slag som i slagspil, men om man vinder, deler eller taber hvert enkelt hul. Man vinder et hul ved at bruge færre slag end modstanderen.

Den der vinder flest huller vinder matchen, og ender en match f.eks. 3&2 er det ene hold (eller side som det hedder) 3 huller foran med 2 huller tilbage. Således er matchen er afgjort, og man stopper med at spille. En match kan ende uafgjort, hvis man er lige efter 18. hul.

Da det er hulspil, skal et hul ikke nødvendigvis færdigspilles, og modstanderne må give putts.

Four-ball

Der er to spillere på hvert hold. De spiller deres egen bold, så holdet har to scores pr. hul. Holdets bedste score på et hul tæller som holdets score på hullet mod det andet holds bedste score. Holdets dårligste score tæller ikke.

Foursomes

Der er to spillere på hvert hold. De spiller kun én bold som de skiftevis slår til. Spillerne skiftes til at slå fra teestedet, så den ene spiller slår teeslaget på de lige huller, og den anden på de ulige huller.

Singlerne

Søndag spilles 12 singler. Der spilles mand mod mand.

K.J. Choi som vicekaptajn ved Presidents Cup 2019 – Foto: golfsupport.nl
Parsammensætning / rækkefølge af holdene

De to kaptajner bestemmer par-sammensætningerne, og den rækkefølge der skal spilles i.

Når holdene sættes, kender de dog ikke modstandernes rækkefølge så det er en taktisk manøvre, om man f.eks. sætter de bedste ud først.

Rent praktisk afleverer de to kaptajner en seddel med holdene, og den rækkefølge de skal spille i. På samme måde ved singlerne, hvor spillerne så er sorteret som 1. single, 2. single osv.

Point

En sejr givet 1 point, der er ½ point for uafgjort og 0 point ved et nederlag.

Der er 30 matcher og point at spille om, så for at vinde skal man mindst have 15½ point. Hvis det ender uafgjort 15 – 15, så deler man matchen, og der vil således ikke være omspil om sejren.

Presidents Cup sendes direkte på GOLFTV, discovery+ og Eurosport 2. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Presidents Cup, leaderboard

Team USA efter sejren i Presidents Cup 2019 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk