PopulærtPGA TourPresidents Cup 2022 – Team International

Presidents Cup 2022 – Team International

Det internationale hold har kun vundet ét af de 13 opgør mod USA siden den første udgave af Presidents Cup blev spillet i 1994, så endnu engang er de under pres for at skabe lidt balance i stillingen. Og de skal klare sig uden nogle af de bedste spillere, da LIV Golf’ere er udelukket.

Presidents Cup 2022 spilles fra torsdag til søndag, den 22. – 25. september, på Quail Hollow Club i USA med Davis Love III som kaptajn for USA, mens Trevor Immelman er kaptajn for det internationale hold.

Presidents Cup er en Ryder Cup lignende turnering, hvor USA spiller mod resten af verden bortset fra Europa. Den har dog ikke helt den samme opmærksomhed og historie som Ryder Cup, men har stadig opbakning og prestige hos de bedste spillere. Mange vil dog nok mene, at det vil være gavnligt for Presidents Cup, hvis det Internationale hold vandt lidt oftere, men uanset udfaldet kan man forvente god og underholdende golf.

Mens alle på det amerikanske hold er i top-25 på verdensranglisten  da bredden er stor, så er det internationale hold noget hårdere ramt af udelukkelsen af LIV Golf spillere.

Kun tre af de 12 på det internationale hold er i top-25 på verdensranglisten, og en enkelt, Taylor Pendrith, er udenfor top-100.

Cameron Smith, Louis Oosthuizen, Joaquinn Niemann og Abraham Ancer ville utvivlsomt have været på det internationale hold, der dog stadig indeholder meget talent.

Der er otte rookies på det internationale hold mod seks rookies på det amerikanske hold. Adam Scott og Hideki Matsuyama er de to, som har mest erfaring blandt alle 24 spillere.

Presidents Cup sendes direkte på GOLFTV, discovery+ og Eurosport 2. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Presidents Cup, leaderboard

Nedenfor ses de 12 spillere på det international Presidents Cup 2019. OWGR er placering på verdensranglisten den 9. december 2019.

NavnAlderDeltog i
Statistik (V-T-D)
OWGR
2Hideki Matsuyama, Japan302013, 15, 17 og 196-7-417
3Sungjae Im, Sydkorea2420193-1-119
5Joohyung Kim, Sydkorea20Rookie22
6Corey Conners, Canada30Rookie26
7Adam Scott, Australien422003, 05, 07, 09, 11, 13, 15 & 1716-22-630
8Mito Pereira, Chile27Rookie49
WCKyoung-hoon Lee, Sydkorea31Rookie43
WCSebastián Muñoz, Colombia29Rookie63
WCChristiaan Bezuidenhout, Sydafrika28Rookie67
WCTaylor Pendrith, Canada31Rookie109
WCSi Woo Kim, Sydkorea2720171-2-076
WCCameron Davis, Australien27Rookie66

Kaptajn: Trevor Immelman
Vicekaptajner: K.J. Choi, Geoff Ogilvy, Camilo Villegas, Mike Weir

Den første udgave af Presidents Cup blev spillet i 1994

Mens Ryder Cup blev spillet første gang i 1927 som et opgør mellem USA og Storbritannien, så er Presidents Cup noget nyere, da den første udgave blev spillet i 1994.

Presidents Cup spilles hvert andet år, så USA spiller skiftevis Ryder Cup og Presidents Cup.

USA har kun tabt én gang

USA har vundet 11 af 13 opgør, mens det Internationale hold kun har vundet én gang i 1998.

I 2003 delte man, selvom det egentlig skulle være afgjort i omspil. Tiger Woods og Ernie Els spillede også tre hullers omspil, men da stillingen stadig var lige og mørket faldt på, så valgte kaptajnerne Jack Nicklaus og Gary Player at dele opgøret.

Presidents Cup trofæet – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk