ECCO TourNordmand sejrer sikkert efter flot finalerunde

Nordmand sejrer sikkert efter flot finalerunde

Den 26-årige nordmand Andreas Halvorsen har set lidt af hvert i golfens verden. Han har i flere år boet i USA og forsøgt sig på PGA Tour Canada og PGA Tour Latinoamerica uden at få det store gennembrud.

I denne sæson har han taget chancen i Europa, og han var med ved alle fire turneringer i Spanien tidligere på året. Ved den lejlighed klarede han alle fire cuts, havde en enkelt delt ottendeplads og tre andre top-30 placeringer.

Men i denne uge, ved Sand Valley Polish Masters by Upgame, klikkede det hele for nordmanden. Han gik begge de første to runder i 67 slag, og det rakte til en delt føring med svenske Oliver Gillberg inden de sidste 18 huller. Halvorsen tog hurtigt førertrøjen på, da han birdiede første hul, og han fulgte op med endnu én på hul 5. Han var to under efter de første ni huller, og på de sidste ni tilføjede han yderligere to birdies på hul 13 og 14, og da førte han med komfortable fire slag. Sejren endte på tre slag, da Halvorsen lavede par på de resterende fire huller.

Andenpladsen tog svenske Christofer Blomstrand sig af. Han gik finalerunden i fire slag under par og spillede sig fire pladser frem på leaderboardet. Tre slag efter den vindende nordmand. Islandske Axel Boasson gik finalerundens bedste score i fem slag under banens par. Han spillede sig på den måde op på en tredjeplads.

Fjerdepladsen blev delt af fire spillere – de to danskere Andreas Hillersborg Sørensen og Sebastian Wiis samt de to svenskere Oliver Gillberg og Jesper Svensson.

Blomstrand overtager førstepladsen på Road to Europe-ranglisten. Han efterfølges af landsmanden Charlie Lindh, der endte som nummer 23. Halvorsen rykker ind i top 5, der giver adgang til Challenge Touren, når sæsonen slutter. Han rykkede helt op på tredjepladsen.

Slutstillingen kan ses her.

Den opdaterede rangliste kan ses her.

Allerede torsdag starter den anden turnering på Sand Valley Golf Resort, når GEBWELL Championship skydes i gang.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship for fjerde gang

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship, som er én af de store Signature Events uden cut om en stor præmiesum på 20 mio. $,...

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup, hvor de to danskere missede cuttet. Nelly Korda blev nr. 7 efter fem LPGA sejre i træk. Der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk