Ryder CupMcIlroy var rasende på Cantlays caddie Joe LaCava

McIlroy var rasende på Cantlays caddie Joe LaCava

Rory McIlroy var rasende på Patrick Cantlays caddie Joe LaCava inden McIlroy havde et putt på 18. hul for at dele lørdagens fourball. Og det fortsatte ud på parkeringspladsen, hvor han diskuterede med caddie Jim “Bones” Mackay. McIlroy missede puttet, men Europa fører 10½ – 5½.

Da Patrick Cantlay holede et 13 meter putt for birdie tog Joe LaCava, der gennem mange år var caddie for Tiger Woods, sin cap af og viftede med den, som man kan se i videoen ovenfor. Det samme gjorde flere amerikanske spillere udenfor greenen, og det handler om et rygte om, at Cantlay ikke spiller med cap under Ryder Cup som en protest, hvilket der er mere om nederst i denne artikel.

LaCava stod tæt på der hvor McIlroy ville læse sin puttelinje, og McIlroy bad ham venligt om at flytte sig. Det gjorde han ikke umiddelbart, og det blev McIlroy meget irriteret over. Der gik lidt tid inden LaCava flyttede sig, hvilket man kan se i slutningen af videoen nedenfor, og det var helt åbenlyst ikke i orden. McIlroy missede puttet så USA vandt hullet og matchen.

Efterfølgende diskuterede flere europæiske spillere med LaCava på greenen, og helt tydeligt gav de udtryk for, at han havde opført sig dårligt. LaCava, der skiftede til Cantlay i foråret, fortrak ikke en mine, og lignede ikke en der ville undskylde.

Da McIlroy skulle hjem på hotellet prøvede Justin Thomas’ caddie Jim “Bones” Mackay angiveligt at mægle lidt, men McIlroy var helt tydeligt meget vred. Det kan ses i videoen nedenfor, hvor Shane Lowry får McIlroy til at sætte sig ind i bilen og køre.

På kaptajnernes pressemøder efter fourballs prøvede man at dysse situationen ned. Der gik dog meget lang tid inden singlerne blev offentliggjort, og meget længere end den time, som aftalen ellers lyder på. Om der er nogen sammenhæng ved vi ikke – og finder muligvis aldrig ud af det – men det var besynderligt, at de ikke blev offentliggjort tidligere.

Hvorfor spiller Patrick Cantlay ikke med cap?

Patrick Cantlay spiller normalt med cap, men under bagende sol i Rom er han uden cap i denne uge. Han bar heller ikke cap da holdfotoet blev taget, og der går rygter om, at han gør det i protest over, at spillerne ikke bliver betalt for at spille Ryder Cup. Men han bar en rød cap uden Ryder Cup logoer, da han tog mod hotellet i aftes.

Om der er noget om sagen er ikke bekræftet, for Cantlay siger selv, at han spiller uden cap, da der ikke var en som passede ham godt. Så direkte adspurgt om det handler om penge, så har han svaret udenom. Der går også rygter om, at Cantlay og Schauffele sidder for sig selv i det amerikanske hold-rum, men det er også kun rygter.

Mange tilskuere i Rom havde også hørt rygtet om, hvorfor Cantlay ikke spillede med cap, så undervejs i matchen tog mange tilskuere cap’en af, og viftede med dem for at drille Cantlay. Og det var utvivlsomt årsagen til, at LaCava og de amerikanske spillerede viftede med deres cap. Som modsvar for tilskuernes drillerier.

Indtjeningen er enorm i Ryder Cup, og mens der i Europa synes at være bred enighed blandt spillerne om, at man spiller om æren og indtægterne går til fællesskabet DP World Tour og PGA of Europe, så er det en gammel diskussion i USA.

Tilbage sidst i 1990’er frygtede man sågar, at de største spillere ville boykotte Ryder Cup, hvis de ikke blev betalt for at deltage. Det endte som en slags forlig, hvor man på holdets vegne donerede til velgørenhed. Det begyndte man med i 1999, og i 2021 gav Team USA 2,85 mio. $ til velgørenhed.

I USA er det PGA of America, og ikke PGA Tour, der står bag Ryder Cup. PGA Tour får dog 20% af pengene for tv-rettighederne, men det er primært træneres organisation, PGA of America, som tjener de mange penge.

Ryder Cup sendes på V Sport Golf og Viaplay Total. Søndagens singler sendes også på 3+ med reklame-afbrydelser. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv eller i denne artikel.

Ryder Cup, leaderboard

Team USA holdfoto under Ryder Cup 2023 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk