AnbefaletMåske kommer der nye forenklede golfregler i 2019

Måske kommer der nye forenklede golfregler i 2019

Siden 2013 har R&A og USGA, der i fællesskab definerer golfreglerne, arbejdet på en modernisering og forenkling af golfreglerne. Nu er man angiveligt kommer langt i den process, og de nye regler kommer måske allerede til at gælde fra år 2019 og ikke i 2020 som først ventet.

Det er en ambition, at de kommende regler skal være medvirkende til, at spillet går hurtigere på banen. Det vil man angiveligt bl.a gøre ved, at man kun må lede efter sin bold i 3 minutter og ikke 5 minutter som nu.

Man vil inddrage både professionelle og amatører i processen, så op til sidste uges Abu Dhabi HSBC Championship blev Europa Tour spillerne orienteret af David Rickman fra R&A.
Det skriver Golfweek, som nævner nogle af de nye regler der er på tale:

– Man må kun lede efter sin bold i 3 minutter i stedet for de nuværende 5 minutter.
– Man må rette spike mærker op på greenen.
– Når man dropper sin bold behøver det ikke være fra skulderhøjde.
– Reglerne for vandhazarder ændres, så der vil være flere røde pæle (parallel vandhazarder, red.).
– Droppereglerne ændres, så man ikke skal bruge køllelængder.

Det forventes, at der kommer mere fra R&A og USGA til marts, hvorefter alle kan give feedback til de foreslåede regelændringer.

Nye regler i 2019 i stedet for 2020?
Siden 1972 er golfreglerne blevet opdateret hvert fjerde år. De nuværende regler trådte i kraft 1. januar 2016, så der skulle egentlig ikke komme nye regler før 2020. Golf Channels Tim Rosaforte mener dog at vide, at reglerne allerede vil være gældende fra 2019. Det er dog ikke officielt.

R&A og USGA overvejer løbende om golfreglerne og fortolkningen af dem skal opdateres eller ændres. Senest lavede man en Lokal Regel, der kan fritage for straf, hvis man ved et uheld flytter bolden på greenen. Det skal laves vedtages som en Lokal Regel, da det ellers ville kræve, at R&A og USGA opdaterede alle regler nu.

En spiller dropper sin bold

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk